Foto: Den originale overskrift i The Wine Advocate´s Wine Talk-sektion for mine smagenoter over Chapelle de Potensac 2004 Médoc og Château Léoville Las Cases 1989 Saint Julien.
Det var anden gang, jeg smagte Las Cases 1989 og både den første smagning af vinen, som lå i 2004, og den, jeg beskriver her, bød på lidt bizarre oplevelser.
Denne artikel er skrevet 10.oktober 2024.
Lørdag 18.juni 2011. Danmark havde haft en ret slem vinter, med hvid jul og is på søer og ved kysten til langt inde i 2011. Men nu var det sommer- og det betød selvfølgelig at mit alter ego, Vindiktatoren, traditionen tro, afsluttede sin lørdagsvagt i Irma Espergærde Center, hvor han bestred stillingen som vinmand, med efterfølgende at tage til Hornbæk og besøge sin far, til bøf og rødvinsaften! Og denne gang var der en mindre smagning på programmet, bestående af Domaines Delon-vine; dels andenvinen til Château Potensac i Médoc, Chapelle de Potensac 2004, og så selveste 2.Grand Cru Classé-slottet, eller “Løvekongen”, Château Léoville Las Cases 1989! En vin, jeg havde smagt nogle år forinden, hvor vinen havde opført sig som Dr Jekyll og Mr Hyde; med først et spektakulært Cabernet Sauvignon-imponator show, med fantastisk åben og et utroligt magisk kaskade/mørk frugtkurv-display- som jeg var klar til at smide intet mindre end 100 points efter!- hvorefter det sagde “BUM!” Og så lukkede vinen ned. Jeg endte “nede” på en pointsvurdering på 95+? den dag i 2004.
Men hvad så nu? I 2011? Var vinen endelig vågnet op til dåd efter 22 år eller skulle vi vente yderligere nogle år før modenhed indtraf? Og hvad med Château Potensacs andenvin i årgang 2004? Ville den imponere nu?
Nå, men vi kunne jo lige så godt starte smagningen, som, traditionen tro, blev akkompagneret af fremragende røde oksemørbradbøffer..
Chapelle de Potensac 2004
Médoc
Bordeaux rød
Jeg leverede nogle selvmodsigelser i min originale smagenote, så jeg føler at jeg må tilrette den her. Først gav jeg nemlig udtryk for at vinen virkede “næsten fuldmoden nu”.
Det modsiger jeg selv senere i smagenoten, da jeg fortæller om mit indtryk af en meget “strukturel, gammeldags” og, med det engelske udtryk, “austere” vin.
Idag ville jeg nok beskrive det som “tannisk og ikke drikkeklar endnu”.
En pointe, som jeg kom med i den originale smagenote, var at det var vinens stil at være strukturel og ikke frugtig. Det kan der selvfølgelig være noget om, men set i bakspejlet synes jeg at have undervurderet Chapelle de Potensac 2004s modenhedskurve. Vinen skulle bruge nogle flere år for at åbne op- for lige nu var den faktisk lukket. Der var underliggende flot frugt, stor struktur, eminent syrebalance, en hel del tanniner og en god dybde, der skjultes af dens lukkede natur, i en vin med formidabel flot balance.
Sidst i smagenoten kom jeg forøvrigt med yderligere afslørende fakta- de sidste glas havde været de bedste. Endnu et tegn på at min nuværende holdning til denne smagenote virker korrekt- vinen var lukket og skulle have længere lagringstid.
Points: 87+
Den originale pointsscore var 87 rent, dvs uden et potentiale-plus. Men det skulle den helt klart have haft, så det er hermed rettet.
Nu til dagens formodede højdepunkt..
Château Léoville Las Cases 1989
Saint Julien 2.Grand Cru Classé
Bordeaux rød
Stadig mørkerød efter 22 år, ser stadig særdeles ungdommelig ud i farven, for nu at sige det mildt.
Duften er umuligt lukket. Der er kun få spor af hvor meget, der ligger under overfladen her.
Denne Léoville Las Cases 1989 minder om en af de mest umuligt, for ikke at sige frustrerende, lukkede Bordeaux-vine, jeg nogensinde har smagt; nemlig Château Lafleur 1995 Pomerol, smagt 27.december 2002 samme sted, nemlig hos min far i Hornbæk.
Jeg sad og argumenterede med mig selv, hvad jeg skulle kalde den tilstand, denne vin var i. For den var ikke bare lukket. Jeg endte med at opfinde udtrykket “umulig”.
På duften kunne man kun sidde og gætte sig til vinens fremtid, for nutiden var “umulig”. Men der var dog også hints- det var nemlig tydeligt at denne var var særdeles koncentreret og man kunne også fornemme at der var stor dybde og en meget kompleks vin under overfladen; balancen var perfekt; der var ingen volatil syrlighed, der bouncede rundt eller noget andet; alle komponenter så ud til at være i fremragende balance, de havde bare ikke lyst til at komme ud og lege idag.
Jeg tænkte at Las Cases 1989 åbenbart skulle bruge yderligere et antal år før begyndende modenhed.
Dagen efter, søndag den 19.juni 2011, gensmagte jeg vinen og nu var der trods alt sket en minimal udvikling, så i stedet for “umulig” var vinen nu bare “helt lukket”- og det syntes jeg var bedre end bare “umulig”, for det var som om at man nu bedre kunne fornemme det store potentiale.
Vinen mindede mig faktisk også om en fadprøve (!)- altså en prøve på en helt ung vin, just kommet på fad. Utroligt, men sådan opførte den sig altså, på trods af sine 22 år på bagen.
Under alle omstændigheder så kunne jeg ikke nærme mig samme pointsangivelse som sidst, hvor jeg gav denne årgang af Løvekongen 95+ points.
Points: 90-94+?
Spørgsmålstegnet efterlod jeg i smagenoten fordi jeg ikke føler mig sikker på at udviklingen kommer foreløbig; den føles meget mundvandsdrivende og knastør. Det er selvfølgelig helt fint, men vinen er så tør at det næsten føles som om at den vil få besvær med nogensinde at smide tanninerne i det hele taget.
En interessant smagning, for at sige det mildt.
Omtalt i denne artikel:
Domaines Delon, Château Léoville Las Cases, Saint Julien, Bordeaux:
https://www.domaines-delon.com/