Foto: Carlsberg Byen, Valby, set fra toppen af Grundtvigskirken, NV! Sjældent at se Valbys skyskrabere oppefra, men meget blæret! Billede taget 21.april 2025 af Vindiktatoren. Et ægte “Top of The World, Ma!!”-øjeblik. For dem, der ikke fatter denne, efter min egen mening, hysterisk morsomme allegori, har jeg tre hints. De er: 1.James Cagney. 2.”White Heat”. 3.Slutscenen. 😆
Jeg markerede Påsken 2025 meget, meget grundigt. Jeg var 3 (ja, tre) gange i Holmens Kirke, en enkelt gang i Marmorkirken og to gange i Grundtvigskirken!!
Skærtorsdag og Langfredag prædikede Peter Thyssen i Holmens Kirke og her synes jeg især at hans Langfredags-prædiken var rigtig god. Og så fik jeg den idé at tage op til Grundtvigskirken efter Holmens om fredagen. Her stod Vibeke Bidstrup for Langfredagsprædikenen og her kunne man, for en sjælden gangs skyld, høre en præst omtale Gud som både “hun” og “han”.
Nogle ville nok synes, det er “woke” og meget andet, men jeg synes ikke, jeg kan stå og tage afstand fra sådanne benævnelser. Det er for stort at tage stilling til, så hvis nogle vil kalde Gud for hun er det fint med mig.
Til gengæld blev jeg- og andre- temmelig irriteret over den unge dame, der, efter et stykke tid pludselig tog sin mobil frem og begyndte at sidde og se et eller andet på den, med lyd. Og så sad hun og grinede højlydt. Midt i det hele!
Udover mig var der vist også andre, der sendte dræberblikke og prøvede at fortælle vedkommende (og hun var altså ikke teenager!) at det vist ikke var helt korrekt opførsel. Det lykkedes åbenbart hendes ledsager at få hende overbevist om i det mindste at gå væk fra tilhørerrækkerne i kirken og et stykke væk, for hun var der ikke mere, da højmessen sluttede.
Hvad sker der med folk??!!
Nå, men Bidstrups prædikenen var også ganske fin og jeg tog hjem efter min 3.højmesse på to dage.
Lørdag havde jeg ikke tid, så den eneste mulighed den dag, morgenandagten i Domkirken, var jeg ikke med til.
Det var jeg til gengæld, da Påskesøndag, årets store festdag, skulle markeres igår. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg gerne have en så stor kirke som muligt at fejre denne dag i. Grundtvigskirken var igen en mulighed, men jeg valgte naturligvis den lige så pompøse Marmorkirken, hvor der så endnu en gang var en distraktion fra selve kirkehandlingen. Den fandt så sted lige før højmessen skulle begynde, hvor en yngre mand satte sig op lige foran alteret, knælede og slog korsets tegn, hvorefter han henvendte sig til publikum (og der var mange mennesker i Marmorkirken igår!) og talte om tro, håb og kærlighed. Og så talte han også om noget andet, men det var for utydeligt til at jeg kunne høre det. Uanset hvad, så var folk ikke begejstrede og den unge mand gik ud af kirken. Det var åbenbart en markering af en eller anden pointe, som han mente, der skulle med i dagens kirkebegivenheder.
Mikkel Wold stod for højmessen i Marmorkirken og det gjorde han som sædvanlig på en meget flydende og effektiv måde, med en god prædiken i dagens festlige anledning. Påskesøndag er altid en god dag at gå i kirke for dem, der gerne vil løfte humøret, med festklokker, opmuntrende prædikener og glade ansigter. Den unge dame, der sad foran mig, som jeg ikke kendte, sluttede af med at ønske mig glædelig påske og jeg gengældte naturligvis gestusen.
Idag, Påskemandag, var formentlig den mest interessante dag for mig. Her foregik det i Holmens Kirke og det var den altid fremragende Marie Ørgaard, der prædikede. Hun kom, meget naturligt i dagens anledning, ind på emner som død, genopstandelse og møder/gensyn med afdøde bekendte og slægtninge. Hun var også inde i diskussionen om det var illsuion eller realitet. Og som jeg fortolkede hendes ord, var hun faktisk, både når det gælder Jesus’ genopstandelse og gensyn med disciple og slægtninge, samt de mange beretninger, som så mange mennesker efterhånden har givet vidnesbyrd omkring, om “almindelige” menneskers møder med afdøde slægtninge, helt klart troende omkring det første og ikke afvisende omkring det andet. En holdning, jeg også selv deler, da jeg efterhånden har set et hav af TV-udsendelser og serier om det paranormale. Som Marie Ørgaard også nævnede i sin prædiken idag, så er vi danskere generelt set ikke meget for at tro på et liv efter døden og folks møder med afdøde slægtninge mm.
Jeg må så bare sige at jeg ikke tilhører den skeptiske gruppe. Og som Ørgaard også bemærkede, så er der rigtig mange lande, hvor sådanne ting regnes for fuldstændig normale.
Under alle omstændigheder endnu en særdeles vedkommende og interessant prædiken af Marie Ørgaard i Holmens Kirke. Hun er efter min mening en af de mest vedkommende prædikanter i dagens folkekirke.
Men nu til en desværre stadig nødvendig- og MEGET sur rant! Så hvis man lige synes at man sidder og er blevet i rigtig godt humør af denne artikel, så kan jeg lige så godt advare- så er det NU, man stopper med at læse. For det er temmelig ubehagelige og ubekvemme emner, jeg nu kommer ind på:
Nogle vil måske undre sig over, hvorfor jeg ikke nævner Sørine Gotfredsen eller går til hendes prædikener. Hun er en af de mest markante prædikanter her i landet og er jo, især i de senere år, blevet en rigtig mediedarling og kulturelite-favorit. (Altid et dårligt tegn her i landet). Men sagen er den at min egen, helt specielle grund til overhovedet ikke at beskæftige mig med hende mere, udover at jeg anser hende for at være en “falsk borgerlig” (det har jeg nu aldrig betragtet hende som, men det er der af uransalige grunde mange der gør, så derfor denne deskriptive vending) er ret enkel: Gotfredsen er efter min mening ikke en person, der støtter de værdier, som vi skal bygge på for at kunne få den danske kirke tilbage på sporet. Blandt andet- og det er næsten det værste- var hun en af de værste “vaccineapartheid”-fortalere under restriktionspandemien i 2020-2022. Det kan godt være, det er et stykke tid siden nu, men jeg og andre kommer ALDRIG til at glemme, hvordan der blev talt til fordel for at “udelukke” mig og andre “uvaccinerede” fra samfundet- og det, der var værre! I den forbindelse har jeg følgende udtalelse: Jeg glemmer aldrig. Og jeg tilgiver aldrig. Jeg vil aldrig mere have noget med de mennesker at gøre, som ønskede os andre udelukket, fængslet- eller endnu værre, ryddet af vejen. Og jeg vil gøre alt for at I aldrig får indflydelse på mit liv. Det inkluderer mennesker som Gotfredsen.
Denne boykot varer lige så længe der ikke foreligger en undskyldning fra dem, der stod for hetzen mod mig og andre.
Og så sluttede det her med en vis negativitet, det må jeg indrømme. Men jeg er stadig rasende på myndigheder, autoriteter og magtinstanser samt private borgere, der medvirkede til hetzen dengang. Og vi har ikke fået retfærdighed for hetz og overgreb fra den tid. Og myndigheder anbefaler, ufatteligt nok, stadig de kvaksalver-produkter, der blev sendt på markedet for at det ikke skal være løgn, på trods af at alle sikkerhedsalarmer bimlede og bamlede hvad de sprøjter angik!
Så for dem, der ikke kiggede på advarslen længere oppe; tak for jeres tålmodighed og tillykke med at have holdt ud til denne artikels bitre ende. Og for dem, der så advarslen og bare læste videre: I var advaret. 😉