Foto: Kæmpekaffe, avis, focaccia. (Udtales fokatsjia, ikke fokasia!). Ingredienserne til en fremragende morgensession på Espresso House i City!
Med en lille ændring til Jakob Knudsens berømte salme starter jeg dagen på Espresso House endnu en gang.
I ugens KøbenhavnLIV kan man læse både frygtelige og interessante historier, men den om en stakkels ung dame, der benyttede en elevator på Frederiksberg, som styrtede flere etager ned, var altså godt nok ikke rar at læse. Ingen vil tage ansvaret for den defekte elevator, og slet ikke producenten.
I andre historier har man åbenbart fundet frem til at det fabelagtige, “multikulturelle” Nørrebro sjovt nok er stedet med den suverænt dårligste trivsel blandt beboerne, i hele København. Dvs inklusive andre herlige steder som Sydhavn, NV og Brønshøj..
Og så har Irmas tidligere direktør, Alfred Josefsen, der jo nu, som læserne af denne avis sikkert ved, er direktør for den nye supermarkedskæde Alma, ansøgt Frederiksberg Kommune om at opføre en statue af Irma-pigen!
Der er flere andre spændende historier på KøbenhavnLIV, som kan tilgås via nettet på avisens hjemmeside.
Jeg må ærligt erkende at jeg synes, historien om den nedstyrtende elevator på Frederiksberg, var ret skræmmende. Det er forhåbentlig ikke noget, man skal regne med som risiko fremover. Og producenten, Kone, er altså, i parantes bemærket, en af de mest benyttede i Europa.
I andre nyheder, ikke relateret til lokalavisen, må man konstatere at der ikke rigtig sker meget positivt i København. De nye parkeringsregler har suget resten af livet ud af det, der kunne være en levende og aktiv hovedstad. Folk holder sig væk fra byen pga reglerne og hvis de har “ikke-tilladte” biler- ja, det punkt er vi desværre nået til herinde!- eftersom de vanvittige klimatosser sidder tungt på magten på rådhuset. Københavns Rådhus er besat af ekstremister og fanatikere af både den ene, anden og tredje slags.
Personligt fatter jeg ikke hvordan Københavns borgere gang på gang på gang kan blive ved med at stemme på fuldstændig ekstreme mennesker, hvis holdninger er så menneske- og erhvervsfjendske og nærmest marxist-leninistiske at det halve kunne være nok. Så det her er mit Palmesøndags-budskab til københavnerne: Nu har I stemt stærkt kommunistisk/socialistisk i langt over hundrede år. Det har ikke bragt København videre.
Hvad med at prøve noget nyt??!!
Med kærlig Palmesøndagshilsen fra
Vindiktatoren
…..