Foto: Rufus Vin, Store Kongensgade 46, København, 1.marts 2025. Billede taget af Vindiktatoren. Rufus Vin er en butik, som satser på især tyske vine og Bourgogner, skriver de på deres hjemmeside. Men i butikkens vindue på Store Kongensgade 46 i København City kan man ofte også se fremragende Bordeaux-vine. Måske et besøg værd for Vindiktatorens læsere? (Jeg er ikke affilieret med butikken på nogen måde).
31.marts kl 17.37:
Lige en reminder- det er altså idag kl 19.00 at Kjær & Sommerfeldt har deres store live-jubilæumsudsendelse med direktør Mads Steensgaard. Det bliver helt sikkert en oplevelse og jeg gentager lige live-linket herunder:
https://www.kjaersommerfeldt.dk/lives/
30.marts kl 18.20:
Dagens afsluttende World Cup-konkurrence i skihop var det traditionelle festlige skiflyvnings-stævne i Planica, Slovenien, med 17.000 feststemte tilskuere på tribunen. Og det var i dén grad Slovenien, der satte sit mærke på konkurrencen- for nu at sige det mildt. Det blev nemlig slovenske Anze Lanisek, der vandt, mens hans landsmand Domen Prevc, undervejs satte verdensrekord i skiflyvning med et hop på 254,5 meter, en meter længere end den gamle rekord, sat af østrigeren Stefan Kraft.
Men i den samlede World Cup forholdt tingene sig anderledes. Her havde østrigerne forlængst sat sig på tronen og som ventet kunne Daniel Tschofenig krone en storslået sæson med den samlede World Cup-sejr, med Jan Hoerl på andenpladsen og Stefan Kraft nr 3.
Spørgsmålet er nu om de øvrige lande kan hamle op mod Østrig i næste sæson- der har bestemt været konkurrence fra Slovenien her til sidst i sæsonen, men for sent til at kunne gøre noget ved den samlede stilling.
Link til skiforbundets hjemmeside med artiklen om dagens konkurrence, med videoer fra både Domen Prevc’ verdensrekord-hop og Anze Lanisek’s vinderhop:
https://www.fis-ski.com/ski-jumping/news/2024-25/prevc-produces-astounding-world-record-as-lanisek-wins-in-planica
29.marts kl 22.55:
Vinavisen er udkommet for denne uge. Man kan blandt andet læse om den danske kirke, der producerer sin egen altervin! Og i endnu en religiøst betonet nyhed kan Vinavisen fortælle at Vatikanet er på vej med egen vinproduktion! Der er også en opbyggelig historie om Laura Catena fra den ikoniske argentinske vinproducent, der ikke længere ønsker at sælge deres vin til Irland, fordi landet har indført krav om det, som producenten betragter som uvederhæftige og overdrevne advarsler på vinetiketter. Et fremragende initiativ af Catena og måske en måde at få stoppet den fremmarcherende anti-vinbevægelse på? Link til Vinavisen herunder:
29.marts kl 17.28:
Ifølge nyligt klassificerede CIA-dokumenter blev Arken- ja, den fra Bibelen- fundet i 1988! Jeg linker til en af de internetaviser, der har nyheden:
https://www.zerohedge.com/technology/declassified-cia-document-claims-ark-covenant-was-located?utm_source=daily_newsletter&utm_medium=email&utm_campaign=4336
Som jeg fortolker det, kan det næsten kun være Tempelbjerget, der er lokaliteten, som omtales. Som Tempelbjergsselskabet har påstået i mange år.
Og i andre gigantiske religiøse nyheder er det kommet frem at den berømte romerske historiker og skribent Tacitus i sine annaler også har skrevet om Jesu lidelse og død, og dermed sluttet sig til den liste af historikere, der bekræfter eksistensen af Jesus. Link herunder, taget fra Daily Mail, med overskriften “Firsthand evidence of Jesus’ crucifixion is found in ancient Roman manuscript”:
https://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-14543595/Historical-evidence-Jesus-crucifixion-ancient-Roman-manuscript.html
29.marts kl 16.26:
I denne weekend, altså lørdag-søndag, kan man spare 15% på dansk vin hos Brdr D’s netbutik. Man skal kopiere nedenstående link til browser og gå til hjemmesiden. Der skal man indtaste følgende for at få rabatten (og det gælder som sagt kun denne weekend på netbutikken): dk15
Her er linket:
https://www.dvin.dk/dansk-vin/?utm_source=Brdr.+D%27s+nyhedsbrev&utm_campaign=0d7fabc417-EMAIL_CAMPAIGN_Uge_13_L%C3%B8rdag_dansk+vin&utm_medium=email&utm_term=0_-0d7fabc417-67531167&mc_cid=0d7fabc417&mc_eid=33fd3e3b78
29.marts kl 14.42:
Det bliver formentlig et udstyrsstykke på mandag kl 19.00, når Kjær & Sommerfeldt arrangerer liveudsendelse fra deres butik på Gammel Mønt, for emnet er ganske enkelt firmaets 150 års-jubilæum! Og det bliver firmaets direktør, Mads Steensgaard, der er gæsten i dagens liveudsendelse. Jeg tror, der bliver gang i den med en flok fine tilbud og jeg tænker også at K&S har sat alle sejl til for at skabe en god aften for lytterne/seerne. Der bliver helt sikkert også en vinkonkurrence med en flot vinpræmie. Jeg linker herunder til Kjær & Sommerfeldts live-link side:
https://www.kjaersommerfeldt.dk/lives/
27.marts kl 05.55:
Alma Madmarked åbner idag kl 8 og de har åbent helt til kl 21. Jeg regner med at udfærdige en rapport fra åbningsdagen, som kommer til at ligge klar her på avisen i aften.
27.marts kl 05.45:
Chefredaktør Jonathan S Tobin fra Jewish News Syndicate har leveret endnu en skarp USA-analyse; her kan de mange, der undrer sig over den rædselsfulde våbenhvile-aftale, Israel måtte acceptere, hurtigt finde årsagen til miseren. Analysen rammer hovedet på sømmet omkring den i øjeblikket meget tamme amerikanske Israel/Mellemøsten-politik og man kan læse den via dette link:
https://www.jns.org/the-trump-foreign-policy-teams-real-problem/
26.marts kl 21.03:
Erik Sørensen Vin er her til aften ude med en mail, hvor de gør reklame for deres fine tilbud på australske d’Arenbergs top-rødvin “The Dead Arm Shiraz” fra McLaren Vale i årgang 2018. Erik Sørensen sælger vinen til kr 350.- pr flaske ved køb af 2 flasker. Normalprisen er kr 500,- pr flaske. Jeg linker herunder til tilbudet og tilføjer lige at vinen får en stor anbefaling med herfra. Jeg har smagt den i flere årgange og det er simpelthen altid en rigtig flot Shiraz-oplevelse- forøvrigt velegnet til julebordet, når den tid kommer igen:
https://eriksorensenvin.dk/produkter/rodvin-australien-mclaren-vale-darenberg-the-dead-arm-shiraz-2018
26.marts kl 08.28:
En ny artikel er udgivet i avisens bagkatalog, dateret 5.september 2020. Der indgår to vinanmeldelser i artiklen. Man skal gå tilbage i avisens kronologiske tidslinie og finde 5.september 2020 for at læse artiklen.
25.marts kl 12.57:
Almas direktør, Alfred Josefsen, har netop udsendt en mail om nogle af de produkter, supermarkedet kommer til at forhandle. Som jeg tidligere teasede her i avisen, så var det en “kendt københavnsk vinhandel”, der ville levere vin til Alma, nemlig Husted Vin.
Man vil også kunne finde alle Thise Mejeris produkter (en gammel Irma-kending!) og minsandten om ikke Alma også får produkter fra Nomas forsøgskøkken i København!
Spændingen stiger før Alma-åbningen torsdag..
25.marts kl 07.57:
Løgismose har Fritz Wassmer-fokus i øjeblikket, med mængdetilbud på disse fremragende vine fra Baden. Se mere via det nedenstående link og tilbudene gælder til og med 7.april ELLER så længe lager haves:
https://www.loegismose.dk/tilbud/fritz-wassmer/?sorting=Popularity
24.marts 2025 kl 22.10:
Jeg har udgivet en ny artikel i bagkataloget, dateret 6.juli 2019, med titlen “Miraklet på Ordrupvej med vinen, der stoppede mit maveonde, en fremragende Pessac-Léognan, 99%-chokoladen og en Haut-Médoc med fremtiden foran sig”.
Man skal gå tilbage i tidslinien til 6.juli 2019 for at finde artiklen, der blandt andet indeholder 3 vinanmeldelser og en nøjere beskrivelse af “miraklet på Ordrupvej”, da en slurk rødvin øjeblikkeligt kurerede mig for et maveonde!!
24.marts kl 16.51:
Det sker på Frederiksberg- og det sker på torsdag den 27.marts kl 8.00; den længe ventede åbning af Alma Madmarked, Alfred Josefsens Irma-afløser. Den første Alma-butik åbner og jeg tænker at det kommer til at foregå med stor begejstring. Sylows Allé 17 hedder adressen og det er lige bag ved Frederiksberg Centret, tæt ved Frederiksberg Gymnasium.
Jeg vil bestræbe mig på at komme med en udførlig rapport fra selve åbningsdagen. Rapporten kommer dog ikke til at handle om selve begivenhedens festivitas, Alfred Josefsen, Frederiksbergs borgmester eller andre, der møder op, men selve supermarkedet og dets varer. Det interessante er jo netop hvad der kommer til at adskille Alma fra de øvrige supermarkeder. Så læserne af Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin kan altså forvente en ret grundig beskrivelse af de varer og det sortiment, som Alma satser på. “Stay tuned”, som det hedder.
Jeg linker herunder til Alma’s hjemmeside, med info om Alma Sylows Allé-butikken:
https://www.almamad.dk/vores-butikker
24.marts kl 10.47:
Kjær & Sommerfeldt på Gammel Mønt i København har igen live-udsendelse i aften kl 19.00 og emnet er denne gang: “Populære vine til under 100 kr”. Så hvis man er en sparegris, er der helt sikkert nogle gode fund at gøre i aften! Jeg linker herunder til K&S-hjemmesiden og deres live-udsendelser:
https://www.kjaersommerfeldt.dk/lives/
23.marts kl 15.57:
Den fuldstændig suveræne Nika Prevc, fra den formidable slovenske skihopper-familie, fortsætter med at eliminere al modstand i kvindernes World Cup sæson i skihop, på trods af at hun forlængst har sikret sig den samlede World Cup-sejr. Læs artiklen om hendes seneste hoprunder via linket her:
https://www.fis-ski.com/ski-jumping/news/2024-25/prevc-ends-stunning-season-with-record-equalling-win
Hos mændene begynder det et ligne en samlet sejr til Daniel Tschofenig, Østrig, der gennem sæsonen har ligget meget stabilt i sine præstationer, men som på det seneste har været knap så velhoppende. Før lørdagens hoprunde i Lahti førte han med 94 points ned til sin landsmand, Jan Hoerl. Men Hoerl havde en dårlig dag igår- sluttede som nr 15- og da Tschofenig havde en udmærket (dog ikke imponerende) runde med en syvendeplads, så øger Tschofenig afstanden til Hoerl før søndagens hoprunde og næste søndags store sæsonafslutning i Planica, Slovenien.
Apropos Slovenien, så var det Anze Lanisek, der vandt lørdagens skihoprunde i Lahti, foran Stefan Kraft, Østrig, og Pawel Wasek, Polen. Det var Polens første podium i år og det var Laniseks første sejr siden Garmisch-Partenkirchen i januar 2024. Læs mere om mændenes sæsonafslutning på FIS-Ski’s hjemmeside, som jeg linker til herunder:
https://www.fis-ski.com/ski-jumping/news/2024-25/lanisek-lands-first-world-cup-win-of-2024-25-at-lahti-ski-games
23.marts kl 09.50:
Hos Løgismose sker der en del i øjeblikket. Idag, søndag den 23.marts får man eksempelvis 20% rabat på sine køb på både hjemmesiden og i butikken på Nordre Toldbod i København. Derudover har Løgismose Bordeaux Grand Cru Classé udsalg for tiden, så måske var det en idé at gå ind på firmaets hjemmeside og tage et kig eller sætte kursen mod Løgismose Nordre Toldbod. Butikken har åbent idag søndag 10-16.
23.marts kl 09.48:
Den nye uydgave af Vinavisen er udkommet. Se den på:
21.marts kl 17.49:
På den fremragende avis Jewish News Syndicate fortsætter perlerækken af fabelagtige analyser med forskellige forfattere bag. Jeg har valgt 3 analyseartikler ud, som jeg meget kraftigt anbefaler at læse, for de rammer alle 3 hovedet på sømmet. Det er sjældent at jeg er 99% enig med nogensomhelst i nogetsomhelst, men her er det faktisk tilfældet. Herunder kommer listen, med forfatterne nævnt først:
1. Jonathan S Tobin: “Netanyahu is right about Israel´s deep state”- link:
https://www.jns.org/netanyahu-is-right-about-israels-deep-state/
2. Jonathan S Tobin igen: “Don’t reject allies who oppse the red-green anti-semitic alliance”- link:
https://www.jns.org/dont-reject-allies-who-oppose-the-red-green-antisemitic-alliance/
3. Joseph Puder: “Where are the Christians of Bethlehem and the Middle East?”- link:
https://www.jns.org/where-are-the-christians-of-bethlehem-and-the-middle-east/
20.marts kl 18.08:
Philipson Wine har et såkaldt “night offer” på Saint-Véran. Jeg gætter på at tilbudet kun løber til et tidspunkt i morgen, siden de beskriver det sådan. Men her er linket ihvertfald- det er Domaine de La Croix Senaillet Saint-Véran Les Rochats 2020, som koster kr 204,95 pr flaske. Men ved køb af 6 flasker kan man tilbyde vinen til kr 129,95 pr flaske. Jeg linker herunder til Philipson Wines tilbud:
https://philipsonwine.com/produkter/2020-saint-veran-les-rochats-domaine-la-croix-senaillet
20.marts kl 17.55:
Sømod Vine, en særdeles hyggelig vinbutik i Spinderiet i Valby, har weekendtilbud på Pouilly-Fuissé 2023 fra David Fagot i Bourgogne. Specialprisen er kr 175,- ved køb af 2 flasker. Jeg kunne ikke lige se, hvor længe tilbudet varer, men som udgangspunkt må man formode at det gælder fra nu af og til og med lørdag.
Link til tilbudet:
https://www.soemodvine.dk/Pouilly-Fuisse?mc_cid=a5d9279253&mc_eid=010f3d65a4
Sømod Vine har forøvrigt også samme domænes Macon-Villages og her skal man betale kr 158,- pr flaske, også for 2023-årgangen.
19.marts kl 17.26:
Philipson Wine afholder liveshopping kl 19.00 idag og der er store vinpræmier for over kr 10.000,- på spil! Man skal gå ind på philipsonwine.com og finde linket til live-eventen for at være med.
19.marts kl 07.49:
Phyllis Chesler, professsor emeritus ved City University of New York, har skrevet en fremragende artikel til Jewish News Syndicate, hvor hun beskriver den katastrofale tilstand, Vesten er i, når det gælder forholdet til sandheden omkring situationen i Israel. Hun fokuserer på og anmelder den engelske forfatter Melanie Phillips’ nye bog, “The Builder’s Stone – How Jews and Christians Built The West – And Why Only They Can Save It”. Det er en fremragende artikel, hvor Chesler redegør for hvordan islamister, i samarbejde med tidligere kommunistiske og nuværende venstreekstremistiske femtekolonne-kræfter her, har erobret opinionen i Vesten. Hun kommer ind på både årsager, effekt og løsningsmodeller, baseret på Melanie Phillips bog. Endnu et must-read fra den fremragende avis Jewish News Syndicate- en af mange nye og fremtrædende medier i en verden, hvor de traditionelle medier alle som én ser ud til at være blevet erobret af det, man kalder “politisk korrekte” elitære personer. Link til artiklen her:
https://www.jns.org/how-the-west-was-won-and-how-it-can-be-saved/?utm_campaign=Daily%20Syndicate%20Emails&utm_medium=email&_hsenc=p2ANqtz-9LvifG_roodkhs5jo0IrGXtM4hIj_83AEeMII5gdGpn0FqUkj8sMpjqXXHpGyJ4y41PC56pg8myQ0YvrBfkzBQBtuk6Q&_hsmi=106214358&utm_content=106214358&utm_source=hs_email
19.marts kl 07.18:
De hemmeligstemplede dokumenter omhandlende snigmordet på John F Kennedy 22.november 1963 på Dealey Plaza i Dallas, er blevet frigivet af Trump-administrationen! Præsidentens talskvinde, Karoline Leavitt, omtaler frigivelsen som et løfte, der er blevet holdt. Det kan hun jo have fuldstændig ret i. En lille historie i den anledning: Den tidligere dommer, Andrew Napolitano, der også har sin egen podcast, hvor han kommer med juridiske vurderinger af forskellige situationer i samfundet, og som tidligere var TV-stationen Fox’ juridiske ekspert, spurgte på et tidspunkt Donald Trump hvorfor han ikke frigav dokumenterne i sin første præsidentperiode. Trump svarede at “hvis du havde set det, jeg har set i de dokumenter, ville du også have ventet”.
Nu har Trump tilsyneladende besluttet at vi alligevel er klar til at forholde os til dokumenterne og de mentale chok, de måtte medføre.
18.marts kl 08.35:
En ny artikel er udgivet i bagkataloget. Man skal slå op i tidslinien på 27.februar 2019 og den handler bla om min smagning af Jadots Meursault 2016 på Gammel Mønt, det usædvanlig flotte vejr denne dag og min efterfølgende berettigede frygt for forårsfrost i Frankrig.
18.marts kl 07.42:
Løgismose reklamerer i øjeblikket med tilbud på vinene fra Loire-domænet Tinel-Blondelet. Tilbudene gælder til og med 1.april eller sålænge lager haves og gælder, hvis man køber en kasse med 12 flasker af enten domænets Sancerre og Pouilly-Fumé, eller en smagekasse med 6 flasker af forskellige vine fra domænet. Jeg linker herunder til Løgismoses tilbud:
https://www.loegismose.dk/tilbud/tinel-blondelet/
17.marts kl 20.55:
Kjær & Sommerfeldt Live er slut for denne gang- men udsendelsen kan genses, med de gældende tilbud, på Kjær & Sommerfeldts hjemmeside. Link:
https://www.kjaersommerfeldt.dk/lives/
17.marts kl 18.41:
Der er naturligvis også liveudsendelse i aften fra Kjær & Sommerfeldt! Og som sædvanlig foregår det kl 19.00, altså indenfor 20 minutter fra nu af. Dagens live er ovenikøbet med besøg fra USA og Californien-domænet Au Bon Climat.
Gå ind på Kjær & Sommerfeldts hjemmeside og følg med via nedenstående link:
https://www.kjaersommerfeldt.dk/lives/
17.marts kl 16.52:
Der var ikke meget spænding om tingene, da man afholdt skiflyvningsstævne i Vikersund i Norge i weekenden. Hos damerne var Nika Prevc igen suveræn og hos mændene var det Nikas bror, Domen Prevc, der satte konkurrenterne med over 10 points, i stævnet. Prevc scorede 214,5 points på 1.pladsen, mens Andreas Wellinger, Tyskland, på 2.pladsen havde 199,3 points og Ryoyu Kobayashi, Japan, på 3.pladsen, 191,2. Øvrige interessante placeringer i Top-10: Stefan Kraft nr 4, Anze Lanisek nr 5 og Jan Hoerl, kandidat til den samlede World Cup-sejr, blev nr 6, mens den førende hopper, Daniel Tschofenig, fortsætter med at vise svaghedstegn og ikke kom i Top-10.
Og netop weekendens resultater betyder at spændingen om sejren i den samlede Skihop World Cup nu er blevet væsentligt højere. Daniel Tschofenig er stadig nr 1 med 1.669 points. Jan Hoerl er nr 2, men er nu indenfor 100 points af Tschofenig, med 1.575. Nr 3 er Stefan Kraft med 1.143 points, så man kan konstatere at den endelige sejr må stå mellem Tschofenig og Hoerl og at den kamp bliver mere og mere spændende. Måske skal man vente til sidste stævne, skiflyvningen i Planica den 27.-30.marts, til at få afgjort World Cup’en..
16.marts kl 21.35:
Endnu en artikel er udgivet i bagkataloget. Den ligger under datoen 24.februar 2019 og handler om min smagning denne dato af Moulis-slottet Château Caroline, Bordeaux, i årgang 2012.
16.marts kl 15.01:
Jeg har netop udgivet en artikel i bagkataloget og den handler om “Holger”s store Bordeaux-soirée med 7 vine fra Domaine André Lurton den 25.oktober 2018 på Ordrupvej 100. Det var en rigtig fin soirée med vine, der imponerede en hel del mere end jeg havde regnet med.
Man skal gå tilbage i kronologien her i avisen og finde 25.oktober 2018 for at finde den nye artikel.
15.marts kl 22.09:
Vinavisen er netop udkommet for denne uge. Se artiklerne på:
www.vinavisen.dk
15.marts kl 17.52:
Brødrene D afholder Bourgogne Festival i år! Det kommer til at foregå i henholdsvis København og Silkeborg, torsdag den 22. og fredag den 23.maj. Brdr D afholder to smagninger hver dag, med “1.heat” fra kl 17 til 19 og “2.heat” fra kl 20 til 22. Smagningerne i København foregår den 22. og dem i Silkeborg den 23.maj. Jeg linker herunder til Brødrene D’s billetsalg til begivenheden:
https://www.dvin.dk/bourgogne-festival/
14.marts kl 08.00:
En artikel, der SKAL læses, hvis man vil vide, hvad der virkelig foregår. Hvis man vil vide en af hovedårsagerne til, hvorfor hadet til Israel, jøderne og Vesten er på et vanvittigt højt niveau. Phillips skriver blandt andet om den vellykkede islamiske infiltration, der har bragt Vesten ud i en af de største kriser nogensinde, mens vi bliver ved og ved og ved med at benægte realiteterne. Link herunder:
https://www.jns.org/the-west-is-facing-an-islamic-holy-war/
13.marts kl 20.14:
Formanden for den Internationale Olympiske Komité, IOC, Thomas Bach, udtaler sig i særdeles skarpe vendinger om det norske skihoplandsholds organiserede snyd med dragterne ved det netop overståede VM i skihop i Trondheim. Se hans udtalelser på msn.dk’s artikel, som jeg linker til her:
https://www.msn.com/da-dk/sport/generelt/ioc-chef-blander-sig-i-skihopsag-jeg-er-ekstremt-skuffet/ar-AA1AP1JS?ocid=msedgntp&pc=LCTS&cvid=1b88950aa8d44e8f9f4a117818225595&ei=26
12.marts kl 20.54:
Den nu pensionerede tidligere top-skihopper, norske Daniel André Tande, har udtalt sig om den nuværende polemik og skandale omkring det norske VM-holds manipulation med skihopdragten i forbindelse med den afsluttende skihopkonkurrence på stor bakke for mænd i lørdags. Og hans udtalelser er ret kontroversielle. “Vi har snydt som alle andre” er et af citaterne eksempelvis. Jeg linker herunder til historien på msn.dk:
https://www.msn.com/da-dk/sport/generelt/tidligere-norske-skihopstjerner-vi-har-snydt-som-alle-andre/ar-AA1ALtqz?ocid=msedgntp&pc=LCTS&cvid=46be0ccf237744eea12128a1624a06d0&ei=100
12.marts kl 20.37:
Erik Sørensen Vin’s direktør Troels Ambo har været i Alsace, hos selveste Domaine Zind-Humbrecht, og har smagt vinene fra den nyligt udgivne årgang 2023. Og det er der kommet en længere artikel ud af, på Erik Sørensen Vin’s hjemmeside. Jeg linker til artiklen herunder og ønsker god læselyst (artiklen er ret lang):
https://eriksorensenvin.dk/blog/aargang-2023-fra-domaine-zind-humbrecht
11.marts kl 22.50: (tilbud udløbet nu)
Philipson Wine har tilbud på 5.Cru Bordeaux-slottet Château Cantemerles Grand Vin, altså førstevinen, i årgang 2017, til kun kr 230,- pr flaske ved køb af 6 flasker. Og det har de i en meget tidsbegrænset periode. Helt nøjagtigt så kører tilbudet nu og indtil kl 7.59.59 i morgen tidlig! Så man skal slå til hurtigt. Link herunder:
https://philipsonwine.com/produkter/2017-chateau-cantemerle-5-cru-haut-medoc
11.marts kl 08.35:
Norges landstræner i skihop, Magnus Brevig, er blevet suspenderet efter skandalen ved det nyligt overståede VM i Trondheim, hvor Norge i den sidste konkurrence, blev taget i organiseret snyd med dragterne. Landstræneren blev set på en (af et eller flere konkurrerende hold) i smug optaget video, hvor han er til stede da svindelen med dragterne foregår.
Så det er på den baggrund at det norske forbund har suspenderet landstræneren. Jeg linker herunder til en TV2-artikel om skandalen, hvor landstræneren forøvrigt selv udtaler sig:
https://sport.tv2.dk/skisport/2025-03-10-landstraener-er-suspenderet-i-norsk-skihopskandale
10.marts kl 21.05:
Artikelserien “2.marts 2019” del 2 er nu klar i artikelarkivet; denne del handler om vores vinklubs smagning den 2.marts 2019 af Château Kirwan 1990 Margaux, Clos du Marquis 1986 Saint Julien og Château Mouton Baronne Philippe 1982 Pauillac- det Mouton-Rothschild-ejede slot, der idag hedder Château d’Armailhac.
10.marts kl 17.26:
Jeg har netop udgivet en ny artikel her i avisens kronologiske arkiv, dateret 2.marts 2019 og omhandlende HJ Hansen Lørdagssmagning på denne dato i 2019. Det er del 1 ud af 2 og 2.del udgives snart.
10.marts kl 14.24:
Hos Holger Frederiksens Eftf på Ordrupvej 100 i Ordrup/Charlottenlund har man udnævnt to vine til Månedens Vine for marts: Domaine Fournier Les Belles Vignes Sancerre og Viticcio’s “Sospetti” Toscana Rosso IGT; en supertoscaner, baseret på 40% Sangiovese, 30% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 10% Syrah. Begge vine er på smagning, for så vidt muligt, i hele åbningstiden denne fredag og lørdag, altså 14.-15.marts. Butikken har åbent fredag 9-18 og lørdag 9-14.
10.marts kl 11.30:
Det viser sig nu at Marius Lindviks diskvalifikation igår pga problemer med dragten, ved VM i skihop på stor bakke havde baggrund i bevidst snyd fra nordmændenes side! Det skriver TV2 idag og følger op med en artikel, der afslører at en af de 6 store sponsorer for det norske skihop-hold har trukket sig øjeblikkeligt.
Se artiklen på TV2 via nedenstående link:
https://sport.tv2.dk/skisport/2025-03-10-sponsor-reagerer-oejeblikkeligt-efter-norsk-skandale
Ifølge de artikler, jeg har læst om det norske holds svindel med dragterne, foregik det i overværelse af Norges landsholdstræner, Magnus Brevig. Han har altså kendt til svindelen. Spørgsmålet er hvad det nu får af konsekvenser for Norge- om nogen. I betragtning af seriøsiteten af det skete, burde Brevig efter min mening trække sig øjeblikkeligt.
10.marts kl 09.31:
Kjær & Sommerfeldt afholder endnu en af deres populære live-udsendelser i aften kl 19.00, fra Gammel Mønt. Denne gang er emnet Beaune og K&S har fået René Langdahl ind til at fortælle om denne spændende Bourgogne-kommune. Der vil som sædvanlig være mulighed for at stille spørgsmål og man kan deltage i en konkurrence om en flaske Grand Cru Corton til en værdi af 1.495,-!
Jeg linker her til Kjær & Sommerfeldts live-univers:
https://www.kjaersommerfeldt.dk/lives/
9.marts kl 16.08:
Nyt podium i mændenes skihop-VM på stor bakke i Trondheim, efter at Marius Lindvik blev diskvalificeret efter konkurrencen pga udstyrsfejl!
Det er stadig Domen Prevc, der vinder, men efter Lindvik’s diskvalifikation overtager Jen Hoerl, Østrig, andenpladsen i konkurrencen, og bronzemedaljen går nu i stedet til Japans fremragende Ryoyu Kobayashi!
8.marts kl 23.07:
Den nye udgave af Vinavisen er udkommet! Se:
www.vinavisen.dk
8.marts kl 17.47:
I den med spænding ventede sidste VM-konkurrence, skihop/skiflyvning på stor bakke for mænd, i Trondheim, var det igen Slovenien, der markerede sig med en ny triumf! Skiflyvningsspecialisten Domen Prevc, forøvrigt bror til Nika, der vandt hos kvinderne, satte den norske hjemmebanefavorit, Marius Lindvik, med 4,7 points, og tog guldet! Østrigs Jan Hoerl tog bronzen, over 15 points efter Prevc.
Skihop-VM har i det hele taget udviklet sig til et gigantisk triumftog for Slovenien i den sidste uge, hvor den ene guldfest har afløst den anden. Det er dybt imponerende, især i betragtning af at Slovenien kom ind som fuldstændig undertippet efter de østrigske favoritter, der har domineret hele World Cup-sæsonen og de formstærke nordmænd, der ovenikøbet har haft hjemmebane til dette VM.
7.marts kl 22.18:
Erik Sørensen Vin, som- tilsyneladende?- kæmper en hård kamp for at få solgt deres hovedkvarter på Bernstorffsvej 121 i Hellerup, overrasker nu med en ny Chablis-leverandør midt i al problematikken. Domaine Vincent Wengier er navnet og umiddelbart leverer Wengier en Bourgogne Chardonnay, en Chablis, samme Chablis i magnum, og husets enkeltmarks 1.Cru-Chablis Vaillons, til Erik Sørensen Vin. Særdeles spændende og interessant, for det var ikke lige denne offensive stil, man regnede med at se fra Erik Sørensen p.t. Både positivt og opløftende. Jeg linker herunder til Erik Sørensens udvalg af vinene fra den nye Chablis-leverandør:
https://eriksorensenvin.dk/producenter/frankrig/bourgogne/vincent-wengier
7.marts kl 18.30:
Den suveræne skihop-dronning, slovenske Nika Prevc, gjorde det igen! I en særdeles vindomblæst hoprunde på den store bakke i Trondheim, var det hende, der i første runde satte bedste hop, efterfulgt af den fremragende Selina Freitag fra Tyskland, der efterhånden har fået bidt sig fast, både i toppen og i haserne på Prevc, og med norske Eirin Maria Kvandal på tredjepladsen.
Og sådan endte det! Ikke fordi der ikke var ændringer i anden hoprunde, men simpelthen fordi anden hoprunde ikke blev til noget. Det blæste en halv pelikan oppe i Trondheim, så mulighederne for at gennemføre anden runde kunne hurtigt konstateres at være ikke-eksisterende. Resultatet fra første runde stod og Prevc udråbtes som vinder.
Prevc’ triumf idag kommer lige oveni de slovenske herrers holdtriumf igår, hvor de særdeles overraskende satte både de hidtil så suveræne østrigere og de meget formstærke nordmænd på plads og kunne fejre guldet.
Næste store begivenhed i skihop-VM bliver i morgen, med kulminationen, i form af mændenes hopkonkurrence på den store bakke. Bliver det favoritsejr ved Østrig eller Norge, eller skal det være en af næstfavoritterne fra f.eks. Slovenien eller Tyskland, eller måske et helt andet sted fra, der tager palmerne og guldet?!..
6.marts kl 19.47:
Det blev en kæmpe overraskelse, da mændene idag konkurrerede i skihop—VMs holddisciplin for mænd. Og runden blev afgjort på allersidste hop, hvor Norge netop havde lagt pres på Østrig og Slovenien, med et formidabelt hop af Marius Lindvik. Men den sidste østrigske hopper, Daniel Tschofenig, stod for presset og satte nordmændene. Nu var det op til Anze Lanizek, hvilken farve metallet skulle have for Slovenien. Og Lanizek stod for presset; han distancerede klart Østrig, der måtte nøjes med andenpladsen, og fuldendte den uventede triumf. Nr 4 blev Tyskland, der ikke kunne få gang nok i tingene for alle hopperne.
Nu bliver det spændende at se hvordan resten af VM-ugen arter sig, med kulminationen på søndag med individuel stor bakke for mænd som sidste stævne!
5.marts kl 17.32:
Philipson Wine slutter sig til live-udsendelses flokken i aften igen. De holder en ny kæmpe fødselsdags-live kl 19.00 med masser af vintilbud og præmier for 10.000 kr!
Man skal gå ind på philipsonwine.com og følge livelinket for at være med.
5.marts kl 07.48:
Ludvig Bjørn Vinhandel afholder lagerudsalg i deres butik på HC Andersens Boulevard i København. Og som sædvanlig akkompagneres lagerudsalget af en masse gratis smagsprøver. Det foregår denne fredag 7.marts kl 9-19 og lørdag 8.marts kl 10-15 på HC Andersens Boulevard 42 i København City.
5.marts kl 07.45:
Kjær & Sommerfeldt gør det igen i aften, med en ny liveudsendelse, oveni den de havde igår fra Det Kongelige Teater! Men denne gang handler det om et kæmpe lagerudsalg med kolossale besparelser. Det er igen kl 19.00 og jeg linker herunder:
https://www.kjaersommerfeldt.dk/lives/
4.marts kl 21.45:
DR skriver idag at en af de store østrigske VM-favoritter i skihopugen i Trondheim, Stefan Kraft, måtte i antibiotika-behandling samt have to forskellige vacciner for at behandle den voldsomme irritationskløe, han fik efter nærkontakt med en kat, før VM! Læs hele historien via nedenstående link- måske finder man der forklaringen på hans knap så stjernespækkede indsats lørdag-søndag?
https://www.dr.dk/sporten/vintersport/kat-gik-til-angreb-og-gav-favorit-uheldig-vm-optakt
Og så fortsætter VM i skihop jo lige straks- se restprogrammet via dette link til FIS-SKI:
https://www.fis-ski.com/DB/general/event-details.html?sectorcode=JP&eventid=55938&seasoncode=2025
4.marts kl 10.29:
Theis Vine har netop offentliggjort rabatpriser på både første og andenvinen fra Pauillac-slottet Pedesclaux, i den fremragende årgang 2019. Jeg linker till Theis Vine´s hjemmeside og omtalen af vinene herunder:
Chateau Pedesclaux
3.marts kl 18.27:
Det bliver en stor begivenhed. Kjær & Sommerfeldt holder i morgen offentlig vinsmagning på en ret speciel beliggenhed- nemlig Kongens Nytorv. Og det er intet mindre end Det Kongelige Teater, der lægger lokaler til Vinfestivalen! Samme navn, som et vist andet vinfirma med initialerne ES også har brugt om deres smagninger. Men da ES har afskaffet deres vinfestivaler, så må Kjær & Sommerfeldt jo samle stafetten op.
Jeg linker herunder til den store begivenhed- og det handler altså om at K&S rapporter direkte fra vinfestivalen og derudover præsenterer publikum for en række fremragende vintilbud på selve aftenen. Det hele krydres ganske sikkert, som sædvanlig, med en rigtig fin vinpræmie.
Det er vist en must-see!..
https://www.kjaersommerfeldt.dk/lives/
3.marts kl 14.56:
Bollinger Champagne markerer 60-års jubilæet (+1) for James Bond-filmen Goldfinger med en speciel cuvée, der er produceret i ialt 200 eksemplarer. Det er en magnum Bollinger 2007 Vintage, pakket ind i en elegant rejsekuffert med 4 Bollinger Champagneglas. Hvis/når man fjerner champagnen og glassene fra rejsekufferten, kan den anvendes som rejsekuffert. Alt dette til den formidable pris af kr 29.999.-.
Danmark har fået 6 eksemplarer af disse kufferter og de udbydes gennem Leisner Wine, som dog allerede har forhåndssolgt 3 stk. Så med andre ord er der 3 kufferter til salg. Jeg linker herunder til Leisner Wines omtale af produktet på deres hjemmeside:
https://www.leisnervine.dk/bollinger-007-limited-edition-2007-magnum-1-5-liter-i-globe-trotter-air-cabin-case-brut-champagne-frankrig
3.marts kl 11.48:
Uhrskov Vinhandel har lige nu fokus og tilbud på vinene fra Holger Koch i Kaiserstuhl! Jeg linker herunder til Uhrskovs udvalg. Her skal man nok især lægge mærke til tilbudet på deres Spätburgunder-vine, som er nedsat fra 159.- til 99,-.
https://www.uhrskov-vine.dk/produkter/vin/producent/tyskland-producent/weingut-holger-koch-kaiserstul
2.marts kl 18.46:
Det blev norsk sejr i skihop-VM på normal bakke for mænd. Marius Lindvik, der ellers er skiflyvningsspecialist, vandt konkurrencen foran Andreas Wellinger, Tyskland, og Jan Hoerl, Østrig. VM i skihop fortsætter i næste uge med kulmination i weekenden.
2.marts kl 15.00:
Den ugentlige udgave af Vinavisen er udkommet. Link:
Og så vandt Norge holdkonkurrencen for kvinder i skihop. Idag hopper mændene på normal bakke i VM i Trondheim, det er kl 17.00.
1.marts kl 19.20:
Den slovenske skihopper Nika Prevc gjorde det igen- for syvende gang i træk!
Nika Prevc vandt igen en skihopkonkurrence- og denne gang var det intet mindre end en VM-titel på normal bakke, der stod på spil!
På trods af hendes egen nervøsitet og gode indsatser fra de nærmeste konkurrenter, Selina Freitag og Anna Odine Strøm fra henholdsvis Tyskland og Norge, kom Prevc ud med et overbevisende hop i anden runde og satte tingene på plads, på bakken i Trondheim, Norge.
VM i skihop er skudt i gang og weekenden bliver fyldt med spænding for fans af denne sportsgren- hvilket jeg med store fornøjelse må erklære mig som.
Jeg linker herunder til beskrivelsen af Prevc’ triumf, på F.I.S. hjemmeside (ja, det hedder de altså):
https://www.fis-ski.com/ski-jumping/news/2024-25/prevc-powers-through-the-pressure-to-claim-career-first-individual-world-title
1.marts kl 15.05:
To markante vinhandlere har særdeles markante kampagner i øjeblikket.
Leisner Wine har et af deres Bordeaux Cru Classé-udsalg! Og det vist ikke stille for sig, Leisner har idag skrevet ud at en del vine er udsolgt allerede. Måske skyldes det de ganske attraktive priser, der efterhånden kan opnås på vinene. Link herunder:
https://www.leisnervine.dk/cru-classe-udsalg-2025/
Og Oskar Davidsen, der for kort tid siden har overtaget Skjold Burne, har også udsalg. Jeg linker herunder til firmaets hjememside:
https://www.oskar-davidsen.dk/