Foto: Fournier Pere & Fils Sancerre Les Belles Vignes 2023, Loire. Holger Frederiksens Eftf, Ordrupvej 100. Billede taget 14.marts 2025 af Vindiktatoren.
Jeg har skrantet rigtig meget på det seneste med influenza og det er først i denne uges senere dage at udviklingen et gået så meget en bedre vej at jeg har syntes, der var baggrund for at smage vin igen. Mit seneste forsøg på en vinsmagning, med en smagenote på Cru Bourgeois-slottet Château du Breuil i årgang 2016, faldt til jorden, da jeg ikke kunne finde paletten frem, for en uge siden.
Idag tænkte jeg så at nu ville jeg gøre forsøget- nu måtte jeg være kommet mig helt og kunne smage vin igen samt producere en professionel smagenote ud fra den smagte vin. Og prøven skulle stå i Ordrup, hos Holger Frederiksens, hvor de idag havde smagning af de to vine, som butikken har udnævnt til Månedens Vin. Den ene er en supertoscaner, som jeg ikke smagte. Den anden er såmænd en hvid Sancerre- og den smagte jeg.
Først ankommet til Ordrup stod jeg af på Ordrup Station og vandrede den klassiske tur fra stationen op til Ordrupvej, hvor jeg kunne konstatere følgende:
1. Antikbutikken Opus 57 er lukket.
2. Café A på Ordrupvej er lukket.
3. Det butikslokale, der tidligere husede en kosmetologbutik, og som blev brandbombet i 2018 (!) var genåbnet med et lignende koncept- og var igen lukket. Døren var tilsyneladende enten sprængt i stykker eller smadret, for den var erstattet med en træplade, hvorpå der sad en seddel fra politiet med at dette var et “gerningssted” (!!)
Ordrupvejs beboere skal åbenbart ikke have fred for udenlandske kriminelle, eller, hvad skal vi kalde det, “danske statsborgere, der ikke føler sig som danskere”.. (her er diplomatiet taget i brug).
Vel ankommet til “Holger” var butikken klar med den klassiske opstilling til disse hyggelige eftermiddags-soirées, som de er så kendte og elskede for. Fourniers Sancerre var klar til smagning og jeg var også klar..
Fournier Père & Fils
Sancerre Les Belles Vignes 2023
Loire hvid
Alkohol: 13,0%
Fin gylden farve med lidt grønt.
Flot næse med et elegant og umiddelbart sprødt og lækkert, citruspræget udtryk, samtidig med at vinen afgav mineralske toner. Det var klassisk Loire-lækkerhed.
På paletten spillede den friske syre fint sammen med blomstrede indtryk, hyldeblomst, og en fortsat rigtig flot mineralsk komponent, der var lidt kalket. Det hele var pakket fint ind i en flot balance med en fint afgrænset struktur, der afleverede et fint og klart vinøst budskab.
Balancen mellem frugten og syren var fremragende og de spillede en smuk sang i øjeblikket.
Helt klart en anbefalelsesværdig Sancerre fra Fournier! Og det bedste ved denne smagning var at det helt klart lod til at mine smagsløg var tilbage på banen for fuld kraft.
Points: 90
Den omtalte vin er forøvrigt også på smagning i morgen lørdag den 15.marts 2025, hos Holger på Ordrupvej 100, så der er mulighed for at man selv kan få syn for sagn og finde ud af om man er enig i min meget positive vurdering af vinen.
Omtalt i denne artikel:
Fournier Père & Fils, Sancerre, Loire:
https://www.fournier-pere-fils.com/en/