Foto: I Vindiktatorens stue vajer dette lille Stars & Stripes, som Vindiktatoren og hans bror har arvet fra deres farmor. Fanen er vistnok fra 1920erne og skal vist ikke udsættes for al for megen berøring, da den er ret skrøbelig. Ligesom situationen i USA..
Det amerikanske valg nærmer sig med stormskridt- skal foregå idag. Spørgsmålet er nu om der sker det samme som i 2020. Her afsluttede man stemmeoptællingen i de stater, som Demokraterne havde sikret, men stoppede optællingen midlertidigt i de stater, som Republikanerne (Trump) førte, i nogle timer eller mere. Stemmeoptællingen blev herefter genoptaget og en efter en kom alle de stater, som Trump førte, i stedet ud med knebne sejre til Demokraterne. Mest markant- og utroværdigt var Pennsylvania, hvor Trump på et tidspunkt førte med 10 procentpoints- og hvor Demokraterne endte med at vinde..
Ingen undrede sig tilsyneladende i Europa over den måde, det foregik på. Alle accepterede resultatet. Og da Republikanernes vælgere den 6.januar 2021 protesterede højlydt over den mystiske måde, valget blev afgjort på, iværksatte det demokratiske regime en politisk forfølgelse af både demonstranterne og alle, der havde været i området den 6.januar 2021. En ubevæbnet republikansk vælger, Ashli Babbitt, blev henrettet for åbent kamera i Capitol, af en vagt. Summarisk skudt uden at være til fare for nogen. Og mange sidder stadig og rådner i fængslerne i Washington.
I mellemtiden er der ingen i Europa, der har stillet spørgsmålstegn ved det amerikanske valg 2020. Man har bare troet 100% på Demokraternes påstande. Og vi har ikke engang, i betragtning af at rigtig mange amerikanere, selv en stor del af Demokraternes vælgere, har betvivlet valgets ægthed eller fairness, tilbudt at sende valgobservatører til USA i forbindelse med dette valg.
Jeg vil umiddelbart gætte på at Demokraterne- og dermed deres særdeles venstrekstreme og rabiate kandidat- også vinder dette valg. Partiet er succesfuldt lykkedes med at åbne sydgrænsen for en kolossal folkevandring, hvor man fra Demokraternes side ønsker at de indvandrende mennesker også skal stemme. De sidder på medierne. De har indført et vellykket censur-system. De sidder på retssystemet i deres stater, hvor de har politiseret det til deres fordel. Og de har udelukket andre kandidater end insiderne fra 2020-valget fra at kunne stille op for Demokraterne. Et resultat af dette er at blandt andet den livslange demokrat, Robert F Kennedy Jr, har måttet melde sig ud af partiet og stille op som uafhængig. Der er også andre demokrater, der har meldt fra. Kennedy Jr har ovenikøbet erklæret sin støtte til Donald Trump. Han vil formentlig få en plads i kabinettet, hvis Trump vinder. Det tvivler jeg dog på. Og det værste ved alt dette er at der er udsigt til yderligere 4 år med forlængelse af de nuværende krige, hvis Demokraterne vinder igen. Ukraine-krigen vil med garanti udvikle sig yderligere, hvis Demokraterne vinder.
Jeg tror desværre at man skal forberede sig på en yderligere glidebane mod en et-partistat i USA.