Foto: L’Esprit du Vins lokaler i Snaregade, København. Det her ser måske endog meget beskedent ud, men realiteten er den at der her er der foregået nogle storslåede smagninger med virkelig formidable vine- og sortimentet er noget af de ypperste, man kan finde her i landet.
Indehaver Jørgen Krüff har igennem årtier været aktiv med smagninger og alskens aktiviteter- en særdeles driftig herre, der har fremmet vinens sag i Danmark betydeligt i nyere tid. Billede taget 5.august 2024 af Vindiktatoren.
24.august 2024:
Pedersborg Vin i Skive har idag udsendt en mail, hvor de reklamerer for årets Beaujolais Nouveau 2024- som vel at mærke først ankommer til Danmark tredje torsdag i november! Det er Joseph Drouhins Nouveau, der er tale om og man må sige at Pedersborg Vin er fremme i skoene!
Man kan gå ind på Pedersborg Vins hjemmeside nu og forudbestille årets Nouveau. Et spændende initiativ fra Skive.
HJ Hansen-kæden som sådan står bag initiativet og man kan gå ind på HJ Hansens hjemmeside og bestille Drouhin’s Nouveau 2024 der.
22.august 2024:
Domaine Pierre Amadieu i Rhône har for første gang nogensinde produceret en hvid Gigondas! Den har fået anmelderroser rundt omkring og i Danmark forhandles den af Erik Sørensen Vin. Jeg linker direkte til den herunder. Men jeg skal også lige nævne at selvsamme vinhandler lige nu og resten af august 2024 har tilbud på den berømte australske Shiraz-baserede kult-rødvin The Dead Arm fra d’Arenberg Estate i årgang 2018. Vinen forhandles til kr 350,- pr flaske ved køb af 2 flasker. Jeg linker til dét tilbud nede under Gigondas-linket.
Link til Amadieu Gigondas via Erik Sørensen:
https://eriksorensenvin.dk/produkter/hvidvin-frankrig-rhone-pierre-amadieu-gigondas-blanc-2023
Link til d’Arenberg Estates The Dead Arm Shiraz:
https://eriksorensenvin.dk/produkter/rodvin-australien-mclaren-vale-darenberg-the-dead-arm-shiraz-2018
20.august 2024:
Philipson Wine afholder rest-lagersalg idag kl 19.00 live. Man skal gå ind på Philipsons hjemmeside for at følge med og deltage.
20.august 2024:
Leisner Wine i Gentofte har fået agentur på Skærsøgaard Vine fra Dons, tæt på Kolding. Et område, hvor der i det hele taget sker en hel del rent vinmæssigt i øjeblikket. Lidt længere mod øst-sydøst ligger nemlig Lindely Vingård, nogle få hundrede meter fra Taulov. Og her eksperimenterer man nu også, som flere andre steder i landet, med selveste Pinot Noir-druen!
Men den store nyhed lige her og nu er Leisners agentur på Skærsøgaard og den fine række af tilbud, de har på vinene derfra.
Jeg linker herunder til Leisners hjemmeside med Skærsøgaard-tilbudene:
https://www.leisnervine.dk/catalogsearch/result/?q=sk%C3%A6rs%C3%B8gaard
19.august 2024:
Bichel Vine udsendte i lørdags en yderst interessant mail, med nyheden om at firmaet afholder 3 arrangementer, hvor temaet bliver vin og musik-kombinationer!
Man har til formålet fået en af mine gamle lærere fra Vinakademiet, René Langdahl Jørgensen, til at stå for vinforedrags-delen og musikken kommer Aros Guitar Duo til at stå for.
Det handler om at René Langdahl introducerer vinene og Aros Guitar Duo introducerer musikken og man prøver med dette arrangement at udforske kombinationen mellem vin og musik, i dette tilfælde klassisk musik, udført på guitar.
Smagekoncerterne afholdes 3 gange i efteråret og billetterne koster kr 395,- pr stk og billetter til København-smagningen kan erhverves via nedenstående link:
https://bichel.dk/vin-klassisk-koncert-musikhuset-kobenhavn-28-9.html
18.august 2024:
Danmarks største vinfestival, Rhône Vinfestival, afholdes, traditionen tro, på Dansk Vincenter i Avedøre, lørdag den 14.september. Jeg linker til festivalens hjemmeside for flere oplysninger:
https://rhonevinfestival.dk/
18.august 2024:
Det nye nummer af Vinavisen er udkommet og det er interessant læsning. Det handler blandt andet om svindel med en primeur-Bordeauxer, research indenfor champagneproduktion, stor international ros til en dansk vingård og årets cykelløb i Médoc.
Jeg linker herunder til Vinavisens hjemmeside og hvis man læser denne artikel på et senere tidspunkt skal man finde Vinavisens udgave for uge 34 for at lokalisere de nævnte artikler:
https://www.vinavisen.dk/
11.august 2024:
Kjær & Sommerfeldts Mads Eklund og Mischa Nielsen afholder mandag 12.august en af deres berømte liveudsendelser direkte fra Gammel Mønt i København, hvor de vil smage på nyheder og i samme udsendelse løfte sløret for 2 nye leverandører til Kjær & Sommerfeldt. Det skal nok blive temmelig interessant. Man kan finde link til udsendelsen på Kjær & Sommerfeldts hjemmeside, www.kogs.dk, og de byder samtidig på den service at man kan få sendt en SMS-påmindelse, kort før udsendelsen går live.