Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

24.august 2024: Gammel Mønt, København: Livesmagning 30: Au Bon Climat “Hildegard” White 2021, Santa Maria, Californien


Foto: Au Bon Climat “Hildegard” White 2021, Santa Maria, Californien. Kjær & Sommerfeldt, Gammel Mønt, København. 24.august 2024.

Først skal jeg lige gøre opmærksom på at denne vin ikke udskænkes i Kjær & Sommerfeldts vinbar i øjeblikket- det er en speciel vin, som man har serveret for mig i anledning af mit besøg idag og den findes ikke på vinkortet.
Og speciel er den i høj grad!
Det er en californisk hvidvin på en blanding af- og hold nu fast!- 50% Pinot Gris, 45% Pinot Blanc og 5% Aligoté!
En sjælden blanding, for nu at sige det mildt.
Og hvorfor kaldes vinen så for Hildegard?
Det får man forklaret på bagsiden af etiketten, som jeg også bruger som artikelfoto. Fascinerende. En kvinde, der havde en god fornemmelse for vin- skal vi kalde hende “Druehviskeren”?🤙🤙

Smagningen begynder nu og her er mine indtryk:

Au Bon Climat
“Hildegard” 2021
Santa Maria
Californien hvid
Alkohol: 13,5%
Lysgylden farve.
Kolossal duftdybde med krudt, askebæger, flotte rene kvaste julegrantræs-kviste, græs og på paletten en højtonet, lækker og fedmefyldt dybde.
Jeg har et indtryk af fad, men jeg synes, det er fint afbalanceret og ikke for meget.
Det viser sig at være rigtigt. Vinen har faktisk fået 17 måneder lagring på ny fransk eg, oplyser man mig om fra Kjær & Sommerfeldts side.
Der er en flot dybde og en underliggende californisk charme i “Hildegard” 2021. Smagt blindt ville jeg nok også gætte oversøisk, men det kan jeg jo sagtens påstå nu. Tror så også at det ville være tilfældet.
Fin lang midterpalette og afslutning, med den flotte aroma, som går over i det røgede, konstant hængende i glasset.
Flot hvidvin. Hildegard var en klog kvinde med forstand på vinmageri👍. Det her er en god blanding, der hænger fint sammen.
Points: 91

Omtalt i denne artikel:
Au Bon Climat Winery, Californien, USA:

Home

….