Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

22.maj 2024: København: Holmens Kirkes fremragende initiativ med fortællinger om danskere, der gav deres liv i allieret tjeneste i kamp for friheden!


Foto: Holmens Kirkes Mindebog med fortællinger om danske frihedskæmpere i allieret tjeneste under krigen.
Denne onsdag var emnet for det korte onsdagsforedrag en af de største danske krigshelte fra 2.Verdenskrig, nemlig major Anders Lassen.

Holmens Kirke har forskellige initiativer. Der er blandt andet koncerter, foredrag og meget mere i kirken og i de lokaler, der ligger ved kirken- både tilstødende og underjordiske, det såkaldte “Ubåden”, hvor foredragene holdes.
Denne onsdag var der så en andagt kl 12.00, ved Marie Ørgaard. Og før andagten, kl 11.40, fandt der et kort foredrag sted, nede ved Mindebogen, om en af de danske krigshelte, der er omtalt i bogen.
Dagens emne for foredraget var major Anders Lassen- en virkelig markant dansk krigshelt fra 2.Verdenskrig, og som bl.a. fik Commonwealth’s Victoria Cross for sit heltemod. Lassen overlevede desværre ikke krigen, han døde under en heltemodig aktion i Commachio, Italien, den 9.april 1945- men hans minde står lysende klart som forkæmper for friheden og de vestlige idealer. Han har et mindesmærke (og sin gravsten) i Italien og mindes to steder i Danmark- dels i Churchillparken i København, med en buste, og i Mindelunden, hvor en vej er blevet opkaldt efter ham.
På billedet ses Holmens Kirkes Mindebog, slået op på siden med omtalen af major Lassen.

Jeg kan ikke rose Holmens Kirkes initiativ nok. Det er utroligt vigtigt at gøre opmærksom på hvem disse mennesker var, og især hvorfor og hvad de kæmpede både for- og imod.

Med solrig onsdagshilsen fra
Vindiktatoren 🍷

…..