Foto: Finca El Puig Gran Clos 2011 Priorat, Catalonien, i glasset.
Gammel Mønt 11.januar 2017; en af disse “bølle-vine” fra Priorat- men dog med en hel del civiliseret elegance.
Velkommen til “11.januar 2017- del 2”.
Den 11.januar 2017 var Vindiktatoren i byen i København for at se, hvad de havde på programmet på Gammel Mønt, hos uforlignelige Kjær & Sommerfeldt. Og udover det fantastiske hvide Bourgogne-triumftog, som jeg smagte først på dette besøg på vinbaren, på anbefaling af den lige så uforlignelige Clément fra K&S, så tænkte jeg at det ville være en god ide at smage noget, der passede rigtig godt til årstiden. Se link til del 1 af beretningen om denne dag og den først smagte vin på baren, i linket her:
Etienne Sauzet’s Puligny-Montrachet 2012 var en fabelagtig oplevelse, som man nærmest fik åndelig inspiration af. Hvad kunne inspirere på rødvinskortet? Jeg fik øje på en Priorat og tænkte med det samme at her var der muligheder.. Gran Clos’ Finca El Puig 2011- jeg fik allerede associationer om en mulig konkurrent til Clos Mogador og de andre store Priorat-rødvine og bad om et glas..
Gran Clos
Finca El Puig 2011
Priorat rød
Denne rødvin, en blanding af de klassiske Rhône-druer Grenache, Syrah og Mourvedre, var bælgragende mørk til kanten. Det var også en meget seriøs og fyldig duft, der mødte smageren, med kværnet sort peber, næsten helt chili-agtigt, mørke fyldige og nærmest fyrige bærtoner og vilde blomster, mens et underliggende mineralsk element lurede i baggrunden. På paletten fik man bekræftet det fyldige og krydrede indtryk, men hvis man havde regnet med at blive knock-outet af vinen, så var det ikke helt oplevelsen. Det var nærmest som en flink bølle, der først spurgte om man havde lyst til at få et punch-lige-i-face, men som havde indlagt vat og fløjl i handskerne, så man ikke slog sig så meget.. kanterne var særdeles afrundede og det hele foregik i en meget civiliseret indpakning, med tilstrækkelig syre og friskhed. Tanninerne var til gengæld temmelig tydelige- de var så heller ikke bølleagtige, men dog ret dominerende, på den måde at de, jo længere man kom ind i smagningen, lukkede vinen lidt ned. Det var også helt klart at det her var en fyldig og egentlig ret typisk Priorat, i den Rhône-agtige stil, klar til den fyldige mad, med en flot og fyldig frugt- og krydderidomineret palette og afslutning, der var ret lang.
Ifølge producenten så er vinen her en af de mest civiliserede af domænets rødvine, hvor vinen opkaldt efter domænet og den dyreste af dem, Cartus, skal forestille at være kraftigere end Finca El Puig. Og det kan da også godt være korrekt. Men ligefrem at benævne Finca El Puig som “medium bodied”, som Gran Clos gør på deres hjemmeside, er måske at strække den lidt. Jeg syntes i så fald at jeg, i stedet for at kalde vinen for en “catalansk bølle” så måske vil kalde den “den elegante catalanske bølle” 😆
En vin, der også havde masser af stil, dybde og rig frugt. Skal nok ligge nogle år før modenheden rammer, jeg tænker til midten af 2020erne, og drikkes derfra over 15-20 år, måske længere. Potentialet er fint.
Points: 92+.
Omtalt i denne artikel:
Gran Clos, Priorat: Producentens hjemmeside, med bla omtale af Finca El Puig, druerne, undergrunden og klimaet:
https://granclos.com/pages/estate