Foto: Château Giscours 1967 Margaux, i glasset. HJ Hansen Vinhandel, Østbanegade, København, 7.januar 2017.
Velkommen til min Bordeaux 1967-serie del 1. Og det her bliver altså en ret lang indledning og en ret lang beretning i det hele taget. Beklager meget til dem, der ikke synes om lange artikler, men jeg synes at jeg har flere temmelig vigtige budskaber, jeg gerne vil ud med. Blandt andet en mulig årsag til, hvorfor det går tilbage for vinbranchen. Men tilbage til det om lidt.
Jeg er født i 1967 og har derfor gjort en del ud af at samle og smage så mange 1967 Bordeauxer, som det var mig fysisk og økonomisk muligt. Denne artikelserie vil beskrive smagningerne og de resultater, der kom ud af dem.
Men først en beskrivelse af omstændighederne omkring denne smagning, for det er nødvendigt; HJ Hansen Vinhandel afholder hver måned en lørdagssmagning i deres butik i Østbanegade, København. Det gør de så vidt jeg ved stadig. Det er en tradition, der går rigtig langt tilbage. Den første lørdagssmagning, som jeg personligt deltog i på Østbanegade, var i 1998. Den sidste var i 2022. Forklaringen på hvorfor det var min sidste HJ Hansen lørdagssmagning følger her:
Denne smagning var i mange år centrum for min vinklubs faste månedlige sammenkomst. Vi havde den aftale med HJ Hansen-folkene at vi, udover at deltage i den officielle smagning med de vine, som de havde udvalgt til denne dag, kunne medtage et selvvalgt antal af vore egne vine til smagningen, som altid foregik/foregår den første lørdag i måneden, fra kl 10.30 til kl 13.00, for Østbanegade-filialens vedkommende. Den aftale valgte HJ Hansen Østbanegade i november 2021, uden varsel eller nogen form for oplæg til forhandling, at ændre så umuligt meget på at vi ikke kunne gøre andet end at konkludere at de ikke ønskede at vi kom til smagningerne mere.
Så kan man synes at det var da rimeligt nok at vinhandleren ikke vil finde sig i at kunderne selv tager vine med til smagning. Det synes jeg ikke. Og jeg er helt med på at det følgende, jeg skriver, vil blive misfortolket af mange som en kæmpe sviner mod butikken og HJ Hansen. Det er jeg ligeglad med, for jeg synes, de fortjener kritikken. Det var dem selv, der gik med til det arrangement i mange år og det var efter min mening os, der, med vores medbragte vine, som vi forøvrigt gerne delte ud af til både øvrige smagere og HJ Hansen-værterne, satte liv i deres smagning, som efterhånden var ved at afgå ved den typiske danske provinsielle tilbageholdenheds-, pænheds- og deraf følgende kedsomheds- og mangel på handel-død. Selvom smagningen var bemandet, var det i tidens løb gået ned ad bakke, både med butikken, med kundeplejen og med smagningen- man havde efterhånden indtryk af at ingen mennesker over 30 år åbenbart længere ønskede at arbejde i butikken- og det fungerede ikke altid lige godt, med for unge medarbejdere, der var blevet “lørdagssyge”, flasker, der ikke var blevet gjort klar eller var for kolde, medarbejdere, der ikke kendte smagningens starttidspunkt osv osv. Der er langt flere eksempler, men nu nævner jeg bare nogle af dem.
Den sidste smagning, jeg deltog i, i marts 2022, var blevet nedgraderet så meget at den var ubemandet og smagerne måtte selv skænke vin op. Der sad jeg så alene i en time og var næsten færdig med smagningen, før næste smager mødte op- og ingen fra min vinklub, for resten af klubben ønskede ikke at deltage. Jeg forstår dem godt. Men det var åbenbart det, HJ Hansen ønskede. At der skulle skrues ekstra ned for det hele. Det ønske fik de opfyldt. Tillykke til HJ Hansen.
Jeg handler ikke længere hos HJ Hansen. Det skyldes så bestemt ikke kun deres opførsel omkring lørdagssmagningen, men i særdeleshed den kendsgerning at jeg den 19.marts 2022 blev smidt ud fra deres vinbar i Magasin du Nord på Kongens Nytorv i København, med en påstand om at jeg var “fuld”, selvom jeg ikke var til gene for nogensomhelst. Dette skete sjovt nok- og vist ikke helt tilfældigt- ca ét minut efter at jeg havde siddet og talt med nogle kvindelige medgæster i HJ Hansen Vinbar Magasin du Nord om den kendsgerning at historier om skader fra coronavaccinerne blev censureret i vidt omfang. Her besluttede personalet så at udnævne sig selv til selvbestaltede coronastatsbetjente og beslutte sig til hvad gæsterne måtte tale om i deres vinbar. Og især hvad de ikke måtte tale om. To medarbejdere fra butikken marcherede direkte hen mod mig og forlangte på en temmelig aggressiv måde at jeg forlod baren, med en påstand om at jeg var “fuld”- de stillede sig op på en aggressiv måde, som om de forventede at blive fysiske. Mine kvindelige medgæster var temmelig chokerede over udsmidningen af mig fra HJ Hansen Vinbar. Jeg skrev til Magasin du Nord og fortalte dem om omstændighederne ved situationen. Og jeg fik selvfølgelig efterfølgende en undskyldning fra selve Magasin, for HJ Hansen-folkenes opførsel (HJ Hansen Magasin du Nord ligger på areal der tilhører Magasin).. men jeg har aldrig fået en fra HJ Hansen. De bakker åbenbart op om at deres medarbejdere selvfølgelig skulle kunne bestemme hvad kunderne må sidde og tale med hinanden i deres vinbar. Under de omstændigheder kan jeg selvfølgelig ikke være kunde hos dem mere. Som i aldrig mere- medmindre der falder en ordentlig undskyldning og en ret stor erkendtlighed. Det er der vist ikke udsigt til.
Så kan man sige at jeg hidser mig lovlig meget op over sådan en enkeltsag. Men det synes jeg helt ærligt at der er en rigtig, rigtig god grund til. Der er noget meget større på spil. Mine rettigheder blev krænket den dag. Det må ikke ske igen. Og andres rettigheder skal forsvares, både som kunder og som borgere. Det, der skete for mig den dag, skal simpelthen ikke kunne ske igen- ikke for mig og ikke for andre.
Tilbage til Østbanegade, hvor der så heldigvis aldrig har været problemer af den art. Jeg har en lang historie med Østbanegade, så der kommer fra min side i fremtiden en masse beretninger om de utallige lørdagssmagninger hos dem, som jeg og min vinklub har deltaget i gennem årene, med beretninger om de mange gode vine, vi medbragte, og sjove situationer. Der kommer også anmeldelser af fremragende HJ Hansen-vine, for dem er der en del af.
Nogle vil nok spørge sig selv- og mig- hvorfor jeg overhovedet gider at skrive om dem, når jeg er blevet så svinsk behandlet og når jeg nu leverer det, som mange vil betragte som en sviner, tilbage. Men det skyldes jo at der var en lang historik, især med Østbanegade, og at jeg så bare må leve med den gratis reklame, HJ Hansen får gennem mine mange kommende artikler om smagningerne hos dem; og udover at jeg og min vinklub har drukket utallige fantastiske vine dernede (smagelokalet ligger i kælderen) og haft nogle store og mindeværdige dage, så synes jeg også at HJ Hansens lørdagssmagningskoncept som sådan var (og sådan set stadig er) rigtig fint, det er en god og velfungerende ide, hvis konceptet støttes helhjertet og er veludført, i det hele taget og, såvidt jeg ved er det den eneste længerelevende og billige smagning på markedet; entré kr 40,- for medlemmer af HJ Hansens vinklub Sélection- et beløb, som ovenikøbet blev fratrukket, hvis man efterfølgende købte for over kr 100,- efter smagningen. (Og det gjorde rigtig mange af os). Der blev desuden til hver smagning (og bliver formentlig stadig) udleveret et flot smageprogram med billeder af vinene, beskrivelser og en hel side reserveret til smagenoter. Det er desuden, ret vigtigt for mennesker, der er knap så unge, en SIDDENDE smagning- og der er masser af siddepladser specifikt på Østbanegade til denne smagning- især nu, efter at vi ikke kommer der længere😆😆. For der var efterhånden sådan at vi mødte op med 10-15 deltagere hver gang og fyldte næsten et helt langbord. Vi købte så også en hel del af deres varer og vine efter smagningen. En god ordning for begge parter, eller “win-win”, som man kalder det i den nyere tids erhvervsjargon.
Nå, men efter denne lange indledning- og jeg syntes at set var nødvendigt med en lang forklaring og baggrund- så handler det nu om Bordeaux 1967. Eller rettere sagt Bordeaux og andre 1967-vine, for der var også 1967ere fra andre regioner end Bordeaux- og også et par stykker fra Italien. Alle de 1967ere, jeg har smagt, vil blive beskrevet i denne artikelserie. Da de blev smagt over et helt år, vil jeg lægge artiklerne ind i kronologisk smagerækkefølge.
Giscours var så ikke den første 1967er, jeg nogensinde havde smagt. Denne artikelserie beskæftiger sig med de 1967ere, jeg smagte i min 1967-kampagne koncentreret om min 50-års fødselsdagsfejring. Og det blev bestemt heller ikke den sidste. Den store 1967 smagekampagne var igang og her er smagenoten på denne fremragende Margaux:
Château Giscours 1967
Margaux 3.Cru Classé
Bordeaux rød
Original slotsaftapning og oprindeligt solgt til vinhandler Ludwig von Kapff i Bremen i sin tid.
Farve: Flot granatrød, klar i kanten, også med en smule brunlige toner.
Fine aromaer med fin, moden, afrundet og først og fremmest sund solbærfrugt og lækre krydderier. Vinen må øjeblikkeligt konstateres stadig at være i fin form. Og ikke bare det, vinen imponerer virkelig med sin tilstand. Der er masser af frugt, de lækre krydderier, med et touch af oregano og herbes de provence fortsætter og vinen er voldsomt charmerende, med lag på lag af lækre frugtangreb og mild syre, mens tanninen er næsten helt væk. Flot dybde, indsmigrende karakter og afslutningen er rigtig lang og klinger langsomt ud, med en følelse af elegance og aristokratisk præcision.
Det var min første 1967er i denne kampagne, men det var simpelthen så enormt flot og lækkert at man ikke kunne andet end at ende med et rigtig høj score.
Points: 93.
Min 1967er kampagne var skudt i gang. Og vinen her var nærmest chokerende god. For årgangen som sådan er ikke kendt for at være specielt god i Bordeaux, hvor denne vin kommer fra. I sin bog “The New Great Vintage Wine Book” fra 1991 giver den berømte, og nu desværre afdøde, britiske vinskribent Michael Broadbent Bordeaux 1967-årgangen 1 ud af 5 stjerner (!) og beskriver 1967erne som vine, der toppede i 1970erne og var på vej nedad allerede i 1980erne, med en varm og tør sommer, efterfulgt af en kold august og en enkelt varm uge i slutningen af september og blandet landhandel resten af høsttiden, med både køligt og fugtigt vejr, afløst af bedre vejr- og så tung regn. Chaptalisering (tilsætning af sukker til mosten) måtte tages i brug for at få alkoholniveuaet op, men det hjalp ikke på at mange druer reelt aldrig opnåede hverken tilfredsstillende og slet ikke optimal modenhed.
På den baggrund er denne Giscours 1967 noget af en sensation, for den imponerede alle SGFGCBM-medlemmer ved smagningen. (SGFGCBM: Sure Gamle Forstokkede Grand Cru Bordeaux Mænd, red.).
🤗🍷
Omtalt i denne artikel:
Château Giscours, Margaux, Bordeaux: https://giscours.com/fr/
H J Hansen Vinhandel: https://www.hjhansen-vin.dk/