Foto: Larchago Rioja Reserva 2009. Billedet taget af Vindiktatoren på restaurant El Porron Grande, Vendersgade 10, København.
På restaurant med familien den 15.oktober 2016. Vi skulle have en gang lækre spanske tapas. Og hvad drikker man så til det, udover den indledende cava?
Nu var mange af disse tapas af den ret fyldige slags, så for mig var der ingen tvivl og minsandten om ikke vinkortet bød på en af de mange vanvittigt undervurderede Rioja Reserva´er!! 🙏🤗 Nemlig Larchago Reserva 2009 fra Chavarri-familien i Rioja Alavesa. Og anmeldelsen af denne vin kan ikke komme på et bedre tidspunkt, selvom jeg smagte den for nu 7 år siden- de fadlagrede Rioja Reserva og Gran Reserva-vine er nemlig en af mine anbefalinger til den danske julemad.
Men nu til mit indtryk af denne flaske:
Familia Chavarri
Larchago Rioja Reserva 2009
Rioja Alavesa rød
Alkohol: 14,0%
Flot dybrød farve uden megen lysning. Duften bød på en lækker blanding af krydderimix og lækre mørke, rige frugtaromaer, men også et pift af frisk syrlighed.
På paletten var denne vin vulgær, bondsk, ekstremt saftig, i en grad så man nærmest kunne sidde og tygge på den lækre frugt, meget strukturel, dyb, med vanilletoner fra fadet, stadig god tannin i fint samspil med frugt og syre, og flotte krydrede toner af den sorte, pebrede slags, sammen med en nærmest fed bacon-agtig tone oveni.
Det var en fabelagtigt god vin til tapas aftenen. Nærmest det perfekte match. Vi endte med at bestille en flaske til- og den opførte sig på samme vulgærlækre måde.
Jeg fik kun givet vinen 90 points på selve dagen. Det var nærmest en grov fornærmelse mod dette vidunder. Og det bliver rettet nu. Desuden var vinen så imponerende at jeg også tænker der må være potentiale. Rioja Reservaer går generelt set ikke ned ad bakke efter 7-10 år. De kan sagtens ligge. Men jeg tænker dog at denne årgang må være ved at ramme sit modenhedsplateau, når jeg skriver denne artikel (december 2023).
Points: 92+.
PS: Denne fyldige og lækre Rioja ville jeg selv kunne finde på at drikke til den danske julemad, enten flæskesteg eller and med det hele.
Omtalt i denne artikel:
El Porrón Grande, Vendersgade, København: Via Tripadvisor- jeg kan ikke finde en selvstændig hjemmeside for restauranten:
https://www.tripadvisor.dk/Restaurant_Review-g189541-d3292976-Reviews-El_Porron-Copenhagen_Zealand.html
Familia Chavarri- Larchago Rioja:
http://familiachavarri.com/en/product-category/rioja/larchago/
Larchago Rioja; forhandlere i Danmark:
Holger Frederiksens Eftf på Ordrupvej har Larchago Crianza 2016:
https://holger-frederiksen.dk/produkt/larchago-2016-crianza-rioja/
Chas-e.dk fra Aarhus har også Crianzaen:
https://www.chas-e.dk/vare/larchago-crianza-2019-rioja-spanien/
Butler Vin på Østerbrogade i København forhandler også nogle af vinene:
https://www.chas-e.dk/vare/larchago-crianza-2019-rioja-spanien/
Vin Med Mere-internethandelen med base i Vejen har også vine fra Larchago:
https://vinmedmere.dk/shop/653-rioja-roedvin/13174-bodegas-familia-chavarri-larchago-rioja-crianza-2018/