Foto: Sel de Château rødvinssalt, baseret på Merlot og Cabernet Sauvignon-druer. Holger Frederiksens Eftf 14.oktober 2016.
Artikel skrevet 3.oktober 2024.
Der er nok ikke så mange, der kender til eksistensen af dette produkt. Det var for mig også første gang, jeg så det, da jeg fik øje på denne saltbøsse hos Holger Frederiksens Eftf på Ordrupvej 100. Rødvinssalt- et oplagt produkt til en god bøfaften, tænkte jeg! Og det bekræftede den næste bøfaften helt klart også. Den specielle, let rødvinsprægede smag fra dette salt kompletterer bøfkødet og det gode tilbehør til en sådan aften.
Saltet er baseret på druer fra øen Ile de Ré midt ude i Gironde-floden, mellem Médoc og højrebreddens satellit-kommuner, og det eneste sted, jeg har kunnet finde produktet, er hos “Holger”. Butikken gør sig i det hele taget meget i produkter, der øger nydelsen af god mad og har massevis af specialiteter. De er også gode for at lange en hurtig madopskrift ud over disken med et ekstra “Holger”-touch indbygget.
Selve rødvinssaltet stammer fra den franske producent Sel de Vin, som jeg linker til under artiklen, sammen med et link til Holger Frederiksens Eftf.
Omtalt i denne artikel:
Sel de Vin- hjemmeside: http://www.seldevin.fr/
Holger Frederiksens Eftf, Ordrupvej 100, Ordrup/Charlottenlund:
https://holger-frederiksen.dk/