Foto: Det originale smageprogram til lørdagssmagningen 4.januar 2014 hos HJ Hansen i Østbanegade, København, med Vindiktatorens kragetæer nedgriflet. HJ Hansens faktaark var meget nyttige til at få en baggrund for vinene og noget af den info deles her.
Januarsmagning hos HJ Hansen på Østbanegade i København. Lørdag den 4.januar 2014 og emnet var, traditionen tro i januar, “Vinhandlerens Bedste Bud”.
Og der var også nogle kraftige rabatter denne lørdag, især på de italienske vine. Fra Italien smagte vi bla Sassogrande Sagrantino di Montefalco 2009, Umbriens berømte rødvin, og, fra Piemonte, GD Vajra’s Barolo Albe 2007.
Men nu til vinene:
Miguel Torres SA
Ibericos Crianza 2009
Rioja rød
Dette var faktisk Torres´ første Rioja-vin, lavet på 100% Tempranillo. Farven var forholdsvis mørk. Måske ville nogle tro at den skulle være mørkere, men nu er det jo “kun” en Crianza, vi har her.
I duften en mild, men ekspansiv skovbærtone, med fine krydderinoter. På paletten er frugten mild og elegant og man fornemmer en undertone af fast tannin. Fin syrebalance, som altid, fristes man til at sige, med Torres’ vine. Alle deres winemakere er rigtig dygtige til at skabe balancerede vine.
Jeg tænker at vinen kan henligge en del år og der lader også til at være lidt potentiale pga det meget balancerede udtryk. Det er dog ikke en stor, kompleks Rioja Crianza, men afdæmpet, i en meget civiliseret stil. Man kan godt lagre den nogle år og den vil formentlig fint kunne holde et par årtier fra høståret.
Points: 87+.
Nu til Italien- og noget af et kup:
Sassogrande Rosso 2009
Sagrantino di Montefalco DOCG
Umbria rød
Alkohol: 14,5%
HJ Hansen var meget mystiske omkring denne rødvin. De ville ikke oplyse noget om producenten i deres faktaark. De oplyste blot at vinen normalt solgte til kr 250.- pr flaske. Denne lørdag nedsat til kr 80,-! Så det var til at forstå at man kaldte det et kup, da det her er en Sagrantino di Montefalco, dvs formentlig Umbrias mest berømte rødvin. 100% Sagrantino og lagret 28 måneder ialt. For mere info om Sagrantino-druen, se under omtaler, hvor jeg linker til Erik Sørensen Vins omtale af druen. På deres hjemmeside har de nemlig et meget nyttigt leksikon, som man kan bruge til enhver tid (hvis man ikke lige har en af de mange nyttige vinbøger liggende derhjemme).
Jeg har haft fine oplevelser med Sagrantino’er. Det er nærmest Umbrias svar på Barolo, som HJ Hansen korrekt hævder i deres smageprogram denne januar. Og hvordan optrådte denne Sagrantino så?
Farven var stadig ret mørk, i en alder af 7 år og den havde en sødlig, mørk-frugtig duft. På paletten er vinen ret tannisk og man mærker alkoholen, de 14,5%, ret tydeligt. Og så er der et element af det, jeg kaldte “kunstig”, i smagen. En betragtning, som jeg nu mener må skyldes det, som andre kalder “tutti-frutti”, altså en tilstand, hvor frugten afgiver et slags tyggegummiagtigt indtryk.
Min vurdering var lidt præget af det, men jeg tænkte ikke at det nødvendigvis var noget, vinen ville blive præget af i fremtiden. “Just a temporary condition”, som man siger, var mit gæt. Alligevel trak det ned på dagen, for det var jo det indtryk, jeg fik- og ikke noget, som jeg er favorit af. Scoren fik så tilføjet både et + for potentiale og et ? for denne tvivl jeg havde om vinens fremtid, hvis det kunstige tyggegummi-aroma og smags-element ikke forsvandt med tiden. Ellers er det klart at potentialet var der, hvis alkoholen integrerer sig lidt bedre fremover. Men lige nu (2014) kan jeg ikke gå højere i score.
Points: 85+?
Gerard Bertrand
Domaine Villemajou 2011
Corbières rød
Druefordeling: 40% Carignan, 30% Grenache Noir, 20% Syrah, 10% Mourvedre. Nogle af vinstokkene, der producerer til denne vin, er virkelig gamle- op mod 100 år! Sådan noget plejer at betyde større dybde, mere afrundethed i frugten og stor harmoni i vinen.
En af de fascinerende sydfranske vine fra Gerard Bertrand, den tidligere franske rugby-spiller, der siden 1992 har kastet sig over vinmageriet. Denne ejendom i Boutenac, det bedste område i Corbières, har han overtaget efter sin far.
Farven er meget mørk. Det første, man lægger mærke til, er de harmoniske, bløde frugtaromaer, og solbær, i en ren og mineralsk næse, med den kendte følelse af “stenbrud”.
På paletten lever vinen op til mine forventninger om charmerende blødhed, harmoni og flot dybde. Jeg nævnede så ikke noget om tanninen i min originale smagenote, men den var der helt klart. Jeg slutter da også af med at opfordre til at man lægger vinen i kælderen i 3-4 år, før man konsumerer, for en vin af denne kaliber, produceret fra gamle vinstokke, vil vinde med tid, så der kommer et + efter scoren. Og egentlig mistænker jeg lidt mig selv for at have undervurderet denne vin lidt, for jeg har smagt Domaine de Villemajou før, i en tidligere årgang, og der var jeg også imponeret.
Points: 88+.
Fra Sydfrankrig og Corbières gik turen så til Alentejo, Portugal:
Cortes de Cima Syrah 2011
Alentejo rød
Alkohol: 14,0%
100% Syrah.
Lagret i 7 måneder på dels franske og dels amerikanske fade.
Meget mørk i farven. Forsigtig næse med krydrede aromaer. På paletten har vinen et godt “bid” i syre og frugt og en ret lang smag i en rødvin, der så til gengæld ikke er så fyldig som ventet. Der er så også en del tannin. Den forstyrrer ikke, men den er helt klart tilstede, så jeg tænker at vinen her sagtens kan ligge nogle år yderligere. Og jeg synes egentlig ret godt om vinen. Den lader på nuværende tidspunkt til at være i en god udvikling, med yderligere potentiale.
Points: 87+.
Nu tilbage til Italien og Puglia, hvorfra mange af danskernes favoritvine kommer..
Tenute Rubino
Jaddico 2010 DOC Brindisi
Puglia rød
Alkohol: 13,0%
Ifølge HJ Hansens faktaark denne januar-lørdag så skulle Jaddico være en “sensationel” vin fra et topdomæne i Brindisi, med hovedsaglig Negroamaro som drue, men også Malvasia.
En top ønolog skulle have været indover og vinen har fået 8 måneders lagring på nye egefade.
Farven var “ikke så mørk”, citat fra mine notater. Der var en højtonet mineralsk stenbruds-duft. Og følgende er også citeret fra mine originalnoter: “Manipuleret sødlig smag. Ikke i balance. Kan ligge 5-7 år”.
Jeg syntes vist ikke så godt om den. 😆Og jeg syntes at forskellen på duften og smagen var helt kolossal. Det var et helt andet indtryk, man fik. Og det faldt ikke helt i min smag med den underlige følelse af at noget ikke var helt rigtigt.
Points: 80+?.
Okay, så var der alligevel et eller andet, jeg godt kunne lide ved den, siden jeg gav den 80 points. Jeg har formentlig givet den noget kredit pga den tvivl, man altid kan have om en ung vin, der kan være i en “fase”. Det har jeg oplevet mange gange før, også med ekstremt berømte vine.
Desuden har den berømte italienske “vin-bibel” Gambero Rosso denne vin som en kandidat til de berømte 3 glas, så jeg lod tvivlen komme vinen til gode og tilføjede et + da den potentielt vil kunne forbedre sig, men også et ?, da jeg som sagt er i tvivl om fremtiden for vinen.
Nå, men vi sluttede af i Piemonte. Det går sjældent galt..
GD Vajra
Barolo Albe DOCG 2007
Piemonte rød
Alkohol: 13,5%
Vajras Barolo Albe kommer fra 3 forskellige marker oppe i højden, 400-440 meter, i Barolo; Fossati, Coste di Vergne og Lavolta. Vinen er lagret 42 (yes, toogfyrre) måneder på (ifølge HJ Hansens fakta ark) store slovenske egefade.
Denne januar-lørdag havde HJ Hansen tilbud på Albe; normalpris 375.- pr fl og denne lørdag 250,-. En betragtelig nedsættelse.
Og hvad var så mit indtryk?
Farven var lidt bleg og gennemsigtig, selv for en Barolo. I duften fandt man underskov og lidt jordbær. På paletten var tanninen tydelig, mens frugten dog også trængte fint igennem. Syren var markant, men “velanbragt” som jeg formulerede det, så jeg syntes at den var i fin balance, i den lange afslutning.
Jeg syntes så at tanninen var den dominerende faktor i en vin, der afgav et lidt for mildt udtryk og havde mine tvivl om det ville blive en vin, der kunne lagre vellykket.
Efter at have smagt senere årgange tror jeg at mine oprindelige pointsangivelse for denne Barolo Albe 2007, nemlig på 85 points, var for hård, så jeg har rettet den til, da disse Baroloer lige pludselig har det med at slå til og tage på i vægt.
Så her kommer en ny score- om den så passer bedre, ved jeg ikke, for jeg har ikke gensmagt denne Albe siden 2014.
Points: 87-88+?.
Potentialet må dog være helt klart. Spørgsmålstegnet må så også blive stående, for på dette tidspunkt (2014) var jeg helt klart i tvivl om den rent faktisk også ville lagre vellykket.
Så smagningen her var meget op og ned. Egentlig var jeg vel mest imponeret over det flotte, dybe udtryk, som Domaine Villemajou 2011 leverede. Man kan virkelig smage effekten af gamle vinstokkes indvirkning på en vin. En uventet triumf for denne Corbières fra Gerard Bertrand, i konkurrence mod berømte italienske navne..
Omtalt i denne artikel:
HJ Hansen Vinhandel: https://www.hjhansen-vin.dk/
Miguel Torres SA: https://www.torres.es/en
Sagrantino: Omtale på Erik Sørensen Vins hjemmeside: https://eriksorensenvin.dk/leksikon/sagrantino/
Gerard Bertrand: https://en.gerard-bertrand.com/
Gerard Bertrand Domaine Villemajou, Corbières: https://en.gerard-bertrand.com/collections/chateau-de-villemajou
Cortes de Cima, Alentejo: (Siden er pt under konstruktion):
Omtale af Cortes de Cima på Portugal Vineyards:
https://www.portugalvineyards.com/en/brand/105_cortes-de-cima?msclkid=c23813964c3d108d6a8176034fdb78f8&utm_source=bing&utm_medium=cpc&utm_campaign=Profitmatrix+Lda+DSA&utm_term=portugalvineyards&utm_content=All+Webpages
Tenute Rubino, Brindisi: https://www.tenuterubino.com/?lang=en
GD Vajra, Barolo, Piemonte: https://www.gdvajra.it/en/homepage