Advarsel: Dette er en ret lang artikel, men jeg synes, det er nødvendigt for at få alle vinene og hele historien og mine efterfølgende pointer med.
Foto: Den første limousine stævner ud efter min “Bordeaux 1995 + nogle andre”-smagning. Karetmagervej, Hornbæk, 28.december 2002. (Billedet taget efter midnat, så der er angivet 29.dec.). Jeg havde bestilt limousineservice til hjemkørsel af deltagerne efter den store smagning, så de skulle slippe for taxa og tog/bus.
Der var engang, hvor fine Grand Cru Bordeauxer var knap så dyre som idag. Eller rettere sagt, det er nok en stærk underdrivelse, hvis man kigger på priserne for Grand Cru Bordeaux idag. Men dengang i starten af årtusindet kunne 1.Cru Bordeauxer altså erhverves for ca kr 1-2000,- pr fl, og hvis det var en stor, legendarisk årgang så var vi oppe i kr 2.500-4.000,- pr fl.
Derfor var det måske ret dyrt, men ikke helt afsindigt dyrt, det projekt, jeg lavede i december 2002; en kæmpe smagning af årgang 1995 Bordeaux + jokere, hjemme hos min far, i hans rækkehus på Karetmagervej i Hornbæk. Jeg inviterede familie, venner, kunder og en kollega med og ialt var vi 11 mennesker til smagningen. Og programmet- det var voldsomt- og desuden var det en blindsmagning. Og for at lave lidt yderligere ravage i smagningen, smed jeg en populær og billig supermarkedsvin fra Sydafrika ind, samt en 1996 Bordeaux, en 1959 Bordeaux (!), en 1993 amerikaner og en 1995er til, men denne gang fra Catalonien.
Kunne vi genkende 1959eren (det burde vi kunne), kunne vi genkende den billige supermarkedsvin (ikke helt, måtte jeg konstatere)- og hvad med amerikaneren? Kunne vi genkende denne vin fra Californien? Der var mange spørgsmål- og udfordringer. Heldigvis fik jeg hjælp af min kollega Ulrik med at arrangere og dekantere og omhælde vinene til karafler, samt lave et identifikationssystem samt et pointssystem til vurdering af vinene. Alt var klart. Smagningen var kolossal, 17 rødvine, og den inkluderede følgende vine, der via tilfældighedens spil kom i denne smagerækkefølge:
1. Château Latour 1995, Pauillac, Bordeaux. 2. Château Léoville Las Cases 1996, Saint Julien, Bordeaux. 3. Pearly Bay Cape Red, Sydafrika, uden årgang. 4. Clos Mogador 1995, Priorat, Catalonien. 5. Château Troplong Mondot 1995, Saint Emilion, Bordeaux. 6. Château Lafleur 1995, Pomerol, Bordeaux. 7. Château Cheval Blanc 1995, Saint Emilion, Bordeaux. 8. Château Mouton-Rothschild 1995, Pauillac, Bordeaux. 9. Château Pontet Canet 1995, Pauillac, Bordeaux. 10. Pahlmeyer Propriotory Red Bordeaux Blend 1993, Oakville, Napa Valley, Californien, USA. 11. Château Léoville Poyferré 1995, Saint Julien, Bordeaux. 12. Château Sociando Mallet 1995, Haut-Médoc, Bordeaux. 13. Château Giscours 1959, Margaux, Bordeaux. 14. Château Léoville Las Cases 1995, Saint Julien, Bordeaux. 15. Château Giscours 1995, Margaux, Bordeaux. 16. Château Calon-Ségur 1995, Saint Éstèphe, Bordeaux. 17. Château La Conseillante 1995, Pomerol, Bordeaux.
Det var et voldsomt stort smageprogram til 11 mennesker. Og nogle blev lidt trætte til sidst. Men det havde jeg jo, som tidligere nævnt, allerede forudset, eftersom jeg havde bestilt limousinekørsel hjem for alle deltagere!
Men hvad så med smagningen? Hvordan gik den?
Grunden til at jeg valgte 1995 som emne, var at den af indtil flere vinkritikere var blevet beskrevet som en “venlig” årgang, med åbne, charmerende vine.
Det blev så ikke vores oplevelse.
Jeg vil nu kort beskrive min oplevelse af vinene og forsamlingens samlede vurdering til sidst:
1. Château Latour 1995, Pauillac, Bordeaux rød:
Jeg var i tvivl med mig selv, både om dette var en åben eller lukket vin og om den var fra venstre eller højre bred. Under alle omstændigheder besluttede jeg mig for at give den ca 90 points. Forsamlingens vurdering: Nr.11 ud af 17.
2. Château Léoville Las Cases 1996, Saint Julien, Bordeaux rød:
Jeg fandt den mørk til kanten med en gennemtrængende duft, krydret og med et rigtig godt grip. Mente så at den skulle have 30-40 års lagring og gav den 93 points. Jeg var egentlig venligere stemt overfor vin 1 & 2 efter at have smagt de andre og havde nok scoret dem højere, hvis jeg havde smagt de andre først. Desuden glemte jeg et + efter scoren for potentiale. Det var hverken første eller eneste gang denne aften.
Forsamlingens vurdering: Nr.4 ud af 17. Og det viste sig at være forsamlingens næsthøjeste vurdering af en Bordeaux-vin denne aften.
3. Pearly Bay Cape Red uden årgang, Cape Winelands rød, Sydafrika:
Jeg beskrev denne vin som “varm” og “saftevandsagtig”, men med en vis klasse og gav den 86 points. Forsamlingens vurdering: Nr.9 ud af 17. En helt klart mere end habil præstation for aftenens i særklasse billigste vin.
4. Clos Mogador 1995, Priorat rød, Catalonien:
Jeg troede, dette var en 1.Cru Bordeaux fordi den var meget mørk og koncentreret og havde farvede “vinduer”. Beskrev også smagen som “Cabernet-chok” (der er kun lidt Cabernet i denne vin) og blækagtig med en utrolig lang eftersmag (det var rigtigt nok). Gav den 94-96+ points. Forsamlingens vurdering: Nr.1 ud af 17. Clos Mogador 1995 imponerede simpelthen hele forsamlingen og vandt smagningen!
5. Château Troplong Mondot 1995, Saint Emilion, Bordeaux rød:
Min kommentar var som følger: “Dybrød, men ikke så mørk som nr.4. (Clos Mogador). Lidt lysnende i kanten. Lettere duft, mere venlig. Cedertræ. Ikke så venlig i smagen. Château Pontet Canet? 90 points.
Jeg gættede altså på Pauillac, på den helt anden side af floden, og gav denne Saint Emilion 90 points.
Forsamlingens vurdering: Nr. 5 ud af 17.
6. Château Lafleur 1995, Pomerol, Bordeaux rød:
Aftenens dyreste vin. Men Lafleur 1995 var helt umuligt lukket. Den var så lukket at jeg skrev følgende kommentar: “Flygtig duft- dominerer i 10 sekunder, derefter væk. Lysner i kanten. Hurtige vinduer. “Kølig” vin. Ikke en 1.Cru- en god vin, men aldrig stor. Ikke helt i balance”. Jeg gav aftenens dyreste vin 84 points og beskrev den mere eller mindre som en “mindre Bordeaux” i mine kommentarer.
Forsamlingens vurdering: Nr 11 ud af 17.
7. Château Cheval Blanc 1995, Saint Emilion, Bordeaux rød:
En af aftenens mest berømte vine. Her tog jeg igen fejl af venstre og højre bred og gættede på at dette var en Médoc; helt præcist Château Giscours (Margaux), fordi vinen virkede “næsten helt drikkemoden” og venlig. Gav den 86 points.
Forsamlingens vurdering: Nr 2 ud af 17. Og det placerede Cheval Blanc 1995 som den bedst præsterende Bordeaux denne aften!
8. Château Mouton-Rothschild 1995, Pauillac, Bordeaux rød:
Sammen med Château Latour og Cheval Blanc nok det mest berømte navn denne aften. Her er min kommentar: “Først duft af Californien, så lukket ned. Hård tannin. Saint Éstèphe? Fremragende balance. Vågner først op om 10-20 år”. Jeg gav 90 points. Den ramte jeg meget godt med den geografiske placering, kun nogle få hundrede meter forbi den rigtige kommune.
Forsamlingens vurdering: Nr 11 ud af 17.
9. Château Pontet Canet 1995, Pauillac, Bordeaux rød:
Min kommentar var følgende: “Sød tone gemt bag masser af tannin. Dybrød, men ikke uigennemsigtig. Faldet i søvn. Vågner op igen om 10-20 år. Ikke så stor vin som nr. 8 (Mouton-Rothschild). Hård ved tænderne”. Gav så 84 points og glemte et + for potentiale, på trods af mine kommentarer om den tydelige tannin.
Forsamlingens vurdering: Nr 15 ud af 17. Mange syntes at denne vin var slemt tannisk. På dette tidspunkt var jeg efterhånden overbevist om at vinkritikernes beskrivelse af 1995-årgangen i Bordeaux som “allerede drikkevenlig” og med “lav tannin” måtte være skudt helt ved siden af, da jeg havde en fornemmelse af at dette også var en af 1995 Bordeauxerne. Og de opførte sig altså ikke specielt venligt, måtte jeg konstatere..
10. Pahlmeyer Proprietory Red Bordeaux Blend 1993, Oakville, Napa, Californien rød:
Denne vin var genial at inkludere i en Bordeaux smagning. Ejeren af ejendommen beskriver nærmest selv i navnet på vinen, hvad man prøver at efterligne. Her er min korte kommentar til vinen, som jeg dog alligevel gav en score på 95? points (jeg må have været i tvivl om potentialet, derfor dette ?): “Ekstremt kraftig men alligevel perfekt balance og frugtsødme”.
Forsamlingens vurdering: Nr 3 ud af 17. En flot placering til denne Bordeaux-efterligning fra Californien- men det hele blev efterhånden også overskygget af at Bordeauxerne, næsten alle som én, viste sig at være nedlukkede tanninmonstre.
11. Château Léoville Poyferré 1995, Saint Julien, Bordeaux rød:
Min kommentar: “Marmeladeduft, let krydret, røget duft. Kraftig tanninafslutning. Bordeaux”. Endte på 90 points, så jeg vurderede den egentlig ret højt. Og ramte rigtigt med mit gæt på Bordeaux.
Forsamlingens vurdering: Nr 11 ud af 17.
12. Château Sociando Mallet 1995, Haut-Médoc, Bordeaux rød:
En berømt Cru Bourgeois. Min kommentar: “Chokolade, dadel, røget, sødt. Smager modent. Saint Emilion? Cheval Blanc? Eller måske Latour?”. Gættet på Latour kom fordi jeg vidste at Latour 1995, som var med i smagningen, indeholdt rigtig meget Merlot. Men ellers ramte jeg her igen totalt ved siden af.. 😆
Forsamlingens vurdering: Nr 5 ud af 17. En rigtig god præstation af Sociando Mallet.
13. Château Giscours 1959, Margaux, Bordeaux rød:
Her gættede alle at det måtte være den ældre Bordeaux, der var i glasset, alene på farven. Min kommentar: “Brun farve. Røget 95 points-duft. Stadig meget tannin. Snerper og udvander samtidig lidt. Ikke en top-vin. Ikke mere end 10 år endnu”. Jeg havde regnet ud at dette måtte være 1959eren. Vinen var ret populær i forsamlingen og på trods af at der også var en del tannin i 1959eren (det er årgangen kendt for), så var den væsentlig venligere end samtlige andre vine.
Forsamlingens vurdering: Nr 5 ud af 17.
14. Château Léoville Las Cases 1995, Saint Julien, Bordeaux rød:
Jeg havde to årgange af Léoville Las Cases med og var spændt på, hvilken en af dem, der klarede sig bedst. Her er min kommentar: “Meget mørkerød, meget sød duft. Fadede lige pludselig. Bordeaux”. Jeg gav 87 points og glemte igen et + for potentiale, for tanninen havde jeg jo fanget- og regionen. Igen.
Med andre ord så foretrak jeg i dén grad Las Cases i 1996-årgangen. (Vin nr 2, 93 points).
Forsamlingens vurdering: Nr 15 ud af 17. De fleste synes at denne vin var håbløst tannisk.
15. Château Giscours 1995, Margaux, Bordeaux rød:
Jeg havde også to årgange med fra dette glimrende Margaux-slot og generelt set var denne vin ganske populær, på trods af at tanninen også styrede her. Min kommentar: “Medium mørk. Kraftig tannin. Vil leve længe. Sociando Mallet?”. Jeg gættede dermed igen kun nogle få hundrede meter forkert i forhold til kommunen.
Forsamlingens vurdering: Nr 8 ud af 17.
16. Château Calon-Ségur 1995, Saint Éstèphe, Bordeaux rød:
Jeg har aldrig haft held med Calon-Ségur. Ikke engang med de store årgange. Det havde jeg heller ikke her i denne blindsmagning. Her er min kommentar til denne umuligt tanniske vin: “Giver ikke så meget. Meget blid. Pearly Bay?”. Jeg gav den 80 points. Den var så lukket at jeg ikke engang kunne fornemme at den var lukket!
Forsamlingens vurdering var hård. Vinen blev betragtet som dagens værste af de fleste smagere. Nr 17 og sidst blandt de 17 smagte.
17. Château La Conseillante 1995, Pomerol, Bordeaux rød:
La Conseillante 1995, utroligt nok for denne ellers ofte i en ung alder drikkevenlige og lækre Pomerol, var OGSÅ lukket ned! Her er min kommentar: “Klar (i farven). Giver ikke meget”. Jeg gav 87 points og glemte igen et + for potentiale.
Forsamlingens vurdering: Nr 10 ud af 17.
Smagningen sluttede med konklusionen og pointsgivningen, afbrudt af en lille spisepause, som også indeholdt en hvidvin, den formidable Domaine de Chevalier 1995 fra Graves- den var virkelig god og jeg gav den 93 points.
Aftenens vinder, den storslåede catalanske og nu berømte Clos Mogador, blev fundet, og mange var overraskede. Men det gav jo næsten sig selv at vinderen skulle findes udenfor Bordeaux, for de oplysninger, jeg havde om Bordeaux 1995-årgangen, fra vinkritikere, var allerede forældede. 1995 var lukket ned- og i mange tilfælde fuldstændig håbløst ned. Og jeg har indtryk af at mange af 1995erne, på trods af rygterne om det modsatte, stadig er lukket ned idag. Det var desuden temmelig svært, især for dem af os, der ikke var erfarne smagere, at vurdere potentialet korrekt. For slet ikke at tale om vinenes nuværende indtryk, andet end at de ikke var drikkevenlige. Så jeg synes vi havde en god undskyldning for de generelt set lave vurderinger. Jeg ærgrede mig så bare bagefter over at jeg ikke havde valgt en anden og ældre årgang. For det med at servere en ung, tannisk årgang for familie, venner og kolleger er ikke noget, der skaffer Bordeaux-vinene venner og fans.
Alle virkede dog alligevel glade og tilfredse med smagningen og hjemrejsen foregik ved hjælp af limousine service i højt humør, og med champagne i bilen. En fremragende smageaften var slut. Og jeg tror at mange stadig husker den med fornøjelse.
Et forrygende vin år var (næsten) slut for mit vedkommende. 2002 havde været en fabelagtig rejse.